Alternative behandlere i DK

I takt med stigende interesse for sundhed, trivsel og helhedsorienteret behandling, vælger mange danskere at søge hjælp hos alternative behandlere. Men hvad vil det egentlig sige at være alternativ behandler? Hvad adskiller disse behandlere fra autoriserede sundhedsprofessionelle – og hvilken rolle spiller de i det samlede sundhedsbillede?

Denne artikel dykker ned i, hvad alternativ behandling er, hvem de alternative behandlere er, hvilke behandlingsformer de tilbyder – og hvordan de samarbejder (eller adskiller sig) fra det etablerede sundhedsvæsen.

Hvad betyder “alternativ behandler”?

En alternativ behandler er en fagperson, der tilbyder behandlingsformer, som ligger uden for det konventionelle sundhedsvæsens metoder og autorisation. Det betyder, at de ikke er læger, sygeplejersker, fysioterapeuter eller andre autoriserede sundhedsprofessionelle under Styrelsen for Patientsikkerhed – men arbejder på baggrund af andre sundhedstraditioner, praksisformer og uddannelser.

Alternative behandlere arbejder ofte ud fra et holistisk menneskesyn, hvor kroppen, sindet og sjælen ses som ét samlet system – og hvor ubalancer i det ene område kan påvirke resten.

Hvilke behandlingsformer tilbyder alternative behandlere?

Der findes en lang række alternative behandlingsmetoder, og mange behandlere specialiserer sig i én eller flere af følgende:

Populære behandlingsformer:

• Akupunktur – indføring af nåle i kroppens meridianpunkter for at stimulere energi og balance

• Zoneterapi – trykmassage på fødderne, der siges at afspejle hele kroppen

• Healing / Energiarbejde – arbejde med kroppens energifelter og chakrasystem

• Kranio-sakral terapi – blid manuel behandling af kraniet og rygsøjlen

• Homøopati – brug af stærkt fortyndede naturlige stoffer til at stimulere kroppens selvhelbredende evne

• Kostvejledning / ernæringsterapi – fokus på kostens betydning for fysisk og psykisk balance

• Naturmedicin og urteterapi – brug af planter og naturlige midler som støtte til kroppen

• Massage og kropsterapi – bearbejdelse af fysiske og følelsesmæssige spændinger

Spirituelle og komplementære praksisser:

• Clairvoyance og intuitiv vejledning

• Numerologi og astrologi

• Meditation og mindfulness-coaching

• Åndedrætsterapi og livsvejledning

Fælles for disse metoder er ønsket om at stimulere kroppens egne selvhelbredende kræfter – fremfor blot at behandle symptomer.

Uddannelse og regulering – hvem kan kalde sig alternativ behandler?

I Danmark er titlen “alternativ behandler” ikke en beskyttet titel. Det betyder, at enhver i princippet kan kalde sig det, uanset uddannelse eller erfaring. Dog vælger mange seriøse behandlere at gennemgå lange og specialiserede uddannelser på private skoler og institutter – og nogle vælger også at blive RAB-registreret.

Hvad er RAB?

RAB står for Registreret Alternativ Behandler og er en frivillig godkendelsesordning oprettet af Sundhedsstyrelsen. Den kræver, at behandleren:

• Har gennemført en godkendt uddannelse (minimum 660 timer)

• Har klientbehandlingserfaring

• Overholder et etisk regelsæt og modtager supervision

• Er medlem af en brancheorganisation

RAB-ordningen giver større tryghed og gennemsigtighed for klienten, men er ikke et krav for at praktisere.

Hvad søger klienter hos alternative behandlere?

Mange klienter søger alternativ behandling som et supplement – eller i nogle tilfælde som et alternativ – til det etablerede sundhedssystem. Det kan være fordi:

• De føler sig ikke hørt eller forstået i det konventionelle system

• De ønsker en helhedsorienteret tilgang til deres symptomer

• De søger behandling uden medicin

• De oplever stress, angst eller kroniske tilstande, som ikke er lettet af klassisk behandling

• De ønsker at arbejde forebyggende og selvudviklende

For mange handler det ikke nødvendigvis om “enten-eller”, men om at kombinere det bedste fra begge verdener.

Hvad siger forskningen?

Forskningen i alternativ behandling er stadig i udvikling. Nogle metoder, som fx akupunktur og mindfulness, har opnået visse grader af videnskabelig anerkendelse – mens andre stadig mangler evidens.

Der er dog voksende interesse i forskningsmiljøer for at:

• Undersøge effekten af alternative behandlingsformer

• Dokumentere patienters oplevelser og resultater

• Skabe dialog og evt. samarbejde mellem læger og alternative behandlere

Det er vigtigt at nævne, at selvom der ikke altid findes videnskabelig dokumentation, oplever mange klienter personlig lindring og forbedret livskvalitet gennem alternativ behandling.

Kan alternative behandlere samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen?

Der findes i dag enkelte samarbejdsmodeller – fx projekter i kommuner eller private klinikker, hvor alternative behandlere arbejder parallelt med sundhedsfagligt personale.

Det sker ofte under betegnelsen komplementær behandling – dvs. behandling, der ikke står i stedet for, men supplerer traditionel medicinsk behandling.

Men samarbejdet er stadig begrænset, og det kræver:

• Fælles sprog og forståelse

• Dokumentation for effekt

• Åbenhed og respekt fra begge sider

Fordele og ulemper ved at vælge en alternativ behandler

Fordele:

• Individuel og helhedsorienteret tilgang

• Fokus på forebyggelse og livsstil

• Tæt relation og god tid med behandleren

• Mulighed for personlig indsigt og selvudvikling

Ulemper / overvejelser:

• Ikke altid videnskabeligt dokumenteret

• Behandling kan være dyr, da det sjældent dækkes af det offentlige

• Risiko for useriøse behandlere uden uddannelse

• Risiko for, at alvorlige sygdomme ikke opdages eller behandles korrekt

Det er derfor vigtigt som klient at vælge en uddannet, erfaren og etisk bevidst behandler – gerne med RAB-registrering.