Akupunktur
Akupunktur er en behandlingsmetode, der stammer fra Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og involverer indsættelse af tynde nåle i specifikke punkter på kroppen. Teknikken har været anvendt i tusinder af år til at behandle en bred vifte af lidelser, og i dag anvendes akupunktur både i komplementær og konventionel medicin.
Hvad er akupunktur?
Akupunktur bygger på teorien om, at kroppen har et netværk af energibaner, kendt som meridianer, hvor livsenergien “qi” (udtales “chi”) flyder. Når denne energi bliver blokeret eller forstyrret, kan det føre til ubalancer og sygdom. Ved at stimulere specifikke akupunkturpunkter kan terapeuten genoprette balancen og fremme kroppens naturlige helingsprocesser.
Historisk – Hvor kommer akupunktur fra?
Akupunktur kan spores over 3000 år tilbage til Kina, hvor den blev brugt til at behandle sygdomme og forbedre generelt velvære. De første kendte skriftlige kilder om akupunktur findes i “Den Gule Kejsers Klassiker om Intern Medicin” (Huangdi Neijing) fra omkring 200 f.Kr. Metoden blev senere udbredt til Japan, Korea og Europa og er i dag en del af mange moderne behandlingssystemer verden over.
Hvordan virker akupunkturen?
Akupunkturpunkter stimuleres ved at indstikke nåle i huden, hvilket kan:
- Aktivere nervesystemet og frigive naturlige smertestillende stoffer som endorfiner.
- Forbedre blodcirkulationen og reducere inflammation.
- Balancere hormoner og forbedre kroppens stressrespons.
- Stimulere immunforsvaret og understøtte kroppens naturlige helingsmekanismer.
Forskellige typer af akupunktur
Traditionel kinesisk akupunktur
Den klassiske tilgang, der fokuserer på at balancere kroppens qi og harmonisere meridianerne.
Medicinsk akupunktur
En mere moderne tilgang, der kombinerer traditionel akupunktur med vestlig medicinsk forskning og neurologi.
Læs mere om medicinsk akupunktur
Elektroakupunktur
Her påføres en mild elektrisk stimulation gennem nålene for at forstærke behandlingen, ofte brugt til smertebehandling.
Læs om elektroakupunktur
Kosmetisk akupunktur
En ikke-invasiv skønhedsbehandling, der sigter mod at reducere rynker og forbedre hudens elasticitet.
Omtales også ofte som ansigts akupunktur
Læs om kosmetisk akupunktur
Magnet akupunktur
En mere moderne form for akupunktur, hvor der ikke anvendes nåle men derimod kopping i kombination med magneter på akupunkturpunkterne.
Læs med her om magnet akupunktur
Auriculoterapi (NADA)
Akupunktur, der udelukkende fokuserer på øret, hvor specifikke punkter korresponderer med forskellige dele af kroppen. Læs om NADA her
Akupunktur pen
Her anvendes en pen til at trykke på akupunkturpunkterne frem for at indsætte nåle.
De finde også som en elektrisk udgave, der laver bibrationer
Læs mere om akupunktur pen her
Hvad kan akupunktur ofte behandle?
Akupunktur anvendes ofte som en komplementær behandling til en række medicinske tilstande:
- Smertebehandling: Effektiv til kroniske smerter, migræne, ledsmerter og rygproblemer.
- Stress og Angst: Hjælper med at reducere stresshormoner og fremme afslapning.
- Søvnforstyrrelser: Forbedrer søvnkvalitet ved at regulere kroppens biologiske rytme.
- Fertilitetsproblemer: Kan bruges som supplement til fertilitetsbehandlinger.
- Fordøjelsesproblemer: Lindrer symptomer som oppustethed, forstoppelse og irritabel tyktarm.
- Allergier og Luftvejslidelser: Reducerer symptomer ved astma og høfeber.
Hvordan foregår en akupunkturbehandling?
En typisk session starter med en konsultation, hvor terapeuten vurderer klientens symptomer og energibalance. Herefter placeres tynde, sterile nåle i udvalgte punkter på kroppen. Nålene bliver siddende i 20-40 minutter, mens klienten slapper af.
Efter en periode vil akupunktøren komme ind til dig og “dreje” alle nåle, så de ikke sætter sig for godt fast.
Mange oplever en let prikkende fornemmelse eller varme i kroppen under behandlingen.
Gør akupunktur ondt?
Når nålene sættes i punkterne på kroppen, kan man mærke et stik og nogen gange et lille “jav” i kroppen, hvis der rammes helt rigtigt.
Men det gør ikke ondt og mens nålene sidder i, mærker man dem næsten ikke.
I få tilfælde vil du kunne mærke det trækker ved en nål (Det er når den rammer helt rigtigt) det kan godt være lidt “træls” men da det oftest kun er 30 minutter, så er det ikke slemt.
Videnskabelig dokumentation og forskning mht akupunktur
Forskningen i akupunktur er omfattende og varieret. Ifølge Svenska Akupunkturförbundet er der pr. februar 2024 over 19.000 studier om akupunkturens effekt.
Smertelindring: Cochrane-reviews og andre studier har vist, at akupunktur kan være effektiv ved visse smertetilstande, såsom:
-
Nakkesmerter
-
Skuldersmerter
-
Albuesmerter
-
Lændesmerter
-
Knæartrose
Graviditetsrelaterede gener: En svensk afhandling fra 2024 viste, at akupunktur og transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) har sammenlignelig effekt på bækkensmerter under graviditet.
Kvalme under graviditet: En systematisk gennemgang og meta-analyse indikerer, at akupunktur kombineret med vestlig medicin kan være mere effektiv end vestlig medicin alene til behandling af kvalme og opkastning under graviditet. kilde: PubMed
Kritiske tilgang
Selvom mange studier viser positive resultater, er der også kritikpunkter:
-
Metodologiske udfordringer: Nogle studier lider af publikationsbias og utilstrækkelig randomisering.
-
Placeboeffekt: GERAC-studierne fra Tyskland fandt, at både ægte og sham-akupunktur havde lignende effekt, hvilket rejser spørgsmål om specifik virkning.
Mulige bivirkninger
Akupunktur er generelt en sikker behandlingsform, når den udføres af en kvalificeret behandler. Dog kan der forekomme milde bivirkninger som:
- Midlertidig ømhed eller rødme omkring nålene.
- Træthed eller let svimmelhed efter behandlingen.
- Små blå mærker på huden.
Det anbefales at søge behandling hos en autoriseret akupunktør (RAB behandler), der anvender sterile engangsnåle.
Hvordan vælger man en akupunktør?
Når du overvejer akupunktur, er det vigtigt at finde en kvalificeret behandler. Kig efter:
- Certificering fra en anerkendt akupunkturskole eller RAB forening.
- Erfaring med den specifikke lidelse, du ønsker behandling for.
- En behandler, der tager sig tid til at forstå dine behov og helbredshistorik.
Hvad koster akupunktur
Prisen for akupunkturbehandlinger i Danmark varierer afhængigt af flere faktorer, herunder klinikkens geografiske placering, akupunktørens erfaring og behandlingens varighed. Generelt ligger priserne for en enkelt akupunkturbehandling typisk mellem 350 og 550 kr. Se prissammenligning af 15 klinikker her
Mange klinikker tilbyder klippekort eller rabatordninger ved køb af flere behandlinger.
For eksempel tilbyder Klassisk Akupunktur et 10-turs klippekort til akupunkturbehandlinger for 3.000 kr., hvilket reducerer prisen pr. behandling til 300 kr
Det er også værd at bemærke, at Sygeforsikringen “danmark” og flere private sundhedsforsikringer kan give tilskud til akupunkturbehandlinger, hvilket kan reducere dine udgifter betydeligt. For eksempel giver Sygeforsikringen “danmark” typisk et tilskud på op til 125 kr. for den første behandling og 85 kr. for efterfølgende behandlinger.
Er Kinesisk akupunktur noget for dig?
Akupunktur er en af de mest anvendte alternative behandlingsformer og har vist sig effektiv til at behandle en lang række tilstande. Selvom der stadig er behov for mere forskning, oplever mange patienter positive resultater med behandlingen. Hvis du overvejer akupunktur, kan det være en god idé at opsøge en kvalificeret behandler og drøfte dine specifikke behov.
FAQ
Hvad gør en akupunktør?
En akupunktør måler dine pulsslag i hver arm og mærker på den måde ubalancen i din krop (hvis der er en).
Ud fra de t du har fortalt til din akupunktør, vil han /hun sammenholde din information med dine pulsslag og derudfra analyserer sig frem til, hvilke punkter du bør have nåle indsat i for at opnå balance. (meget meget kort fortalt)
Hvad koster en akupunkturbehandling?
Priserne spænder fra 350 til 500 per behandling.
Behandlingens indhold er også vidt forskellig, du kan opleve at kinesisk massage er en del af behandlingen et sted og andre steder, at du kun får 30 minutters behandling.
Hvor lang tid skal akupunkturnåle sidde?
Som udgangspunkt skal de sidde mindst 30 minutter og gerne længere.
Typisk vil en akupunktør komme ind og “dreje” hver nål efter 30 minutter, så den ikke kommer til at sidde fast (pga sårheling)
Akupunktur uddannelse
Er du interesseret i at blive akupunktør? Her kan du læse hvordan du uddanner dig til akupunktør
Akupunktur uddannelse
Hvilke forsikringer dækker akupunktur?
Det skifter naturligvis løbende, men lige nu ser det således ud:
- Sygeforsikringen Danmark
- Codan
- If Forsikring
- Topdanmark
- Almindelig Brand
- Gjensidige
- Alka
- Tryg
- PFA Pension
- Dansk Sundhedssikring
- AP Forsikring
- Danica
Hvor meget af beløbet de dækker er også forskelligt, men tag en snak med din sundhedsforsikring / forsikring og hør hvad de tilbyder og hvor meget du i praksis kan få refunderet under et forløb
Find akupunktør her
Besøg oversigten over akupunktører i Danmark og se om der er en i dit lokale område.