Tvangsoverspisning (BED)

TvangsoverspisnigTvangsoverspisning, også kendt som Binge Eating Disorder (BED), er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor personen oplever tilbagevendende episoder med ukontrolleret overspisning. Under disse episoder indtages store mængder mad på kort tid, ofte ledsaget af en følelse af tab af kontrol.

I modsætning til bulimi, hvor overspisningen efterfølges af kompenserende handlinger som opkast eller overdreven motion, forsøger personer med tvangsoverspisning ikke at slippe af med maden bagefter. Dette fører ofte til overvægt og følelser af skam og selvbebrejdelse.

Tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse og rammer både mænd og kvinder i alle aldre.

Hvad er tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning er en psykisk lidelse, hvor overspisningen sker gentagne gange og uden evne til at stoppe, selv når personen er ubehageligt mæt. Overspisningen er ofte forbundet med følelser af stress, tristhed eller tomhed, hvor maden bruges som trøst eller følelsesmæssig regulering.

I modsætning til almindelig overspisning, som de fleste oplever en gang imellem, sker tvangsoverspisning systematisk og fører til betydelig psykisk belastning.

Symptomer på tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning viser sig gennem en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn.

Fysiske symptomer:

  • Vægtøgning og ofte svær overvægt
  • Fysiske gener relateret til overvægt, fx ledsmerter, søvnapnø eller forhøjet blodtryk
  • Fordøjelsesbesvær og mavesmerter efter overspisning

Psykiske symptomer:

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Spise i hemmelighed af frygt for at blive opdaget
  • Planlægning af overspisningsepisoder, fx indkøb af store mængder mad
  • Spise hurtigt og ukontrolleret
  • Undgå sociale situationer, hvor der er mad involveret

Årsager til tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning har ikke én enkelt årsag, men opstår ofte som et resultat af flere faktorer i kombination.

Psykologiske faktorer:

  • Lavt selvværd og kropsutilfredshed
  • Følelsesmæssig sårbarhed – maden bruges til at dulme ubehagelige følelser
  • Perfektionisme og selvkritik

Biologiske faktorer:

  • Forstyrrelser i hjernens belønningssystem, hvor mad giver en midlertidig følelse af velvære
  • Genetisk sårbarhed – personer med familiehistorik af spiseforstyrrelser, depression eller angst har højere risiko

Sociale faktorer:

  • Kulturelt fokus på slankhed og vægttab, som skaber negativ kropsopfattelse
  • Stress, mobning eller traumer, der fører til følelsesmæssig spisning
  • Kosthistorik med gentagne restriktive diæter, som kan skabe en ond cirkel af sult og overspisning

Diagnose af tvangsoverspisning

Diagnosen tvangsoverspisning stilles af en læge, psykiater eller psykolog. Den bygger på samtaler om spiseadfærd, følelser omkring mad og vægt, samt eventuelle følgesygdomme.

Ifølge de officielle kriterier skal følgende være opfyldt for at få diagnosen:

  • Gentagne episoder med overspisning, hvor der indtages unormalt store mængder mad på kort tid
  • Følelse af tab af kontrol under episoderne
  • Overspisningen ledsages af mindst tre af følgende:
    • Spisning hurtigere end normalt
    • Spisning til ubehagelig mæthed
    • Spisning uden fysisk sult
    • Spisning alene af skam
    • Følelse af væmmelse, depression eller skyld bagefter
  • Episoderne forekommer mindst én gang ugentligt i mindst tre måneder

Konsekvenser af tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning har alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk helbred.

Fysiske konsekvenser:

Psykiske konsekvenser:

Behandling af tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning kræver en tværfaglig behandling, der tager højde for både de psykiske og fysiske aspekter af lidelsen.

Psykoterapi:

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest veldokumenterede behandling og fokuserer på at ændre tankemønstre og uhensigtsmæssig adfærd
  • Terapi kan også indeholde følelsesregulering, stresshåndtering og arbejde med selvværd

Ernæringsterapi:

  • En diætist kan hjælpe med at skabe regelmæssige måltidsmønstre og et mere afslappet forhold til mad.
  • Der arbejdes med at undgå restriktive diæter, som kan trigge overspisning

Medicinsk behandling:

  • I nogle tilfælde kan antidepressiva eller anden medicin mod angst eller depression være relevant som støtte i behandlingen
  • Medicin kan ikke stå alene, men kan være et supplement til terapi

Støttegrupper og netværk:

  • Deltagelse i grupper for personer med spiseforstyrrelser kan give værdifuld støtte og spejling
  • Inddragelse af pårørende kan også være vigtig

Forebyggelse af tvangsoverspisning

Det er ikke altid muligt at forebygge tvangsoverspisning, men følgende kan reducere risikoen:

  • Undgå ekstreme slankekure og forbud mod bestemte fødevarer
  • Styrke selvværdet og kropsaccept hos børn og unge
  • Tale åbent om følelser og stress, så mad ikke bliver den primære håndteringsstrategi
  • Have fokus på sundhed frem for vægt i sundhedsundervisning og medier

Livet efter tvangsoverspisning

Med den rette behandling kan mange komme sig helt eller delvist fra tvangsoverspisning. Succesfuld behandling handler ikke kun om vægttab, men i høj grad om at opbygge en sund relation til mad og krop samt finde andre måder at håndtere svære følelser på.

For nogle er spiseforstyrrelsen kronisk eller tilbagevendende, men også her kan behandling bidrage til at reducere antallet af episoder og mindske skam og selvbebrejdelse.

Livet efter tvangsoverspisning handler om at finde balance, hvor mad er en naturlig og positiv del af livet – uden at være styret af hverken forbud eller overspisning.

Tvangsspinning er alvorligt

Tvangsoverspisning er en alvorlig og udbredt spiseforstyrrelse, der kræver både psykologisk og ernæringsmæssig behandling.

Selvom lidelsen er forbundet med stor skam og ofte holdes skjult, er det vigtigt at huske, at hjælp findes – og at vejen ud handler om langt mere end viljestyrke.

Med den rette støtte kan personer med tvangsoverspisning opnå et sundere og mere balanceret forhold til både mad, krop og følelser.