Skam og selvbebrejdelse
Skam og selvbebrejdelse er to dybtgående og smertefulde følelser, som mange mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet. De kan være kortvarige reaktioner på noget, vi har gjort, eller de kan udvikle sig til vedvarende tilstande, der præger vores selvopfattelse og relationer til andre.
Disse følelser er nært beslægtede, men de er ikke det samme. Skam handler ofte om, hvem vi er som mennesker, mens selvbebrejdelse handler om, hvad vi har gjort eller undladt at gøre. Sammen kan de skabe en destruktiv spiral, hvor vi straffer os selv psykisk og følelsesmæssigt.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad skam og selvbebrejdelse er, hvordan de opstår, hvilke konsekvenser de kan have, og hvordan man kan arbejde med at bryde fri af dem.
Hvad er skam?
Skam er en smertefuld følelse af at være forkert, utilstrækkelig eller uværdig som menneske. Når vi føler skam, ser vi ikke blot vores handlinger som forkerte – vi ser os selv som defekte eller værdiløse.
Skam er ofte knyttet til en oplevelse af at blive afsløret eller afvist af andre, men den kan også være helt indre og uafhængig af, om nogen faktisk ser det, vi skammer os over.
Skam kan opstå på grund af mange forskellige ting:
- At bryde sociale normer eller egne moralske værdier
- At opleve svigt, afvisning eller ydmygelse i barndommen
- At føle sig anderledes eller forkert i forhold til omgivelserne
- At have hemmeligheder eller sider af sig selv, man ikke tør vise frem
Skam handler om vores identitet – om oplevelsen af, at der er noget fundamentalt galt med den, vi er.
Hvad er selvbebrejdelse?
Selvbebrejdelse er en følelse af skyld og ansvar, hvor vi anklager os selv for noget, vi har gjort eller undladt at gøre. Hvor skam siger “jeg er forkert”, siger selvbebrejdelse “jeg gjorde noget forkert”.
Selvbebrejdelse kan være sund i små doser, hvis den hjælper os med at tage ansvar og lære af vores fejl. Men når selvbebrejdelsen bliver overdreven eller uretfærdig, kan den udvikle sig til et selvdestruktivt mønster.
Selvbebrejdelse kan opstå i mange situationer:
- Når vi føler, vi har svigtet andre
- Når vi har begået en fejl, der har fået konsekvenser
- Når vi tager ansvar for ting, der reelt var uden for vores kontrol (fx andres følelser eller handlinger)
- Når vi oplever traumer eller svigt og vender skylden mod os selv
Selvbebrejdelse er altså knyttet til handlinger – men hvis den får lov at fylde nok, kan den smelte sammen med skam og blive til en følelse af, at vi som mennesker er uduelige eller uværdige.
Skam og selvbebrejdelse – forskelle og ligheder
Selvom skam og selvbebrejdelse overlapper, er de ikke identiske.
| Skam | Selvbebrejdelse |
|---|---|
| Handler om hvem jeg er | Handler om hvad jeg har gjort |
| Følelse af at være forkert | Følelse af at have handlet forkert |
| Rammer hele ens identitet | Rammer specifikke handlinger eller situationer |
| Ofte forbundet med frygt for afvisning | Ofte forbundet med ansvar og skyld |
De to følelser hænger dog ofte sammen. Hvis vi har gjort noget, vi fortryder, kan det føre til selvbebrejdelse – og hvis vi går længe nok med den, kan den udvikle sig til en følelse af skam over, hvem vi er som personer.
Hvordan opstår skam og selvbebrejdelse?
Barndom og opvækst
Skam og selvbebrejdelse har ofte rod i barndommen, hvor vi lærer, hvad der er “rigtigt” og “forkert”, og hvordan vi bliver mødt, når vi laver fejl. Hvis vi vokser op med meget kritik, ydmygelse eller følelsesmæssig afvisning, kan vi udvikle en skamfølelse, der bider sig fast i vores selvopfattelse.
Børn, der tidligt får skylden for familiens problemer eller bærer et for stort ansvar, lærer ofte at bebrejde sig selv for alt, hvad der går galt. Denne selvbebrejdelse kan følge med ind i voksenlivet.
Traumer og overgreb
Ved traumer – fx mobning, overgreb eller svigt – oplever mange en stærk følelse af skam, selvom de objektivt ikke har gjort noget forkert. Skammen handler ikke om handlingen, men om oplevelsen af at være magtesløs, udsat og “beskidt”.
Selvbebrejdelse kan også være en forsvarsmekanisme: Det føles lettere at bebrejde sig selv end at acceptere, at man var hjælpeløs eller offer for andres handlinger.
Samfundsmæssige normer
Skam og selvbebrejdelse kan også opstå, når vi føler, vi ikke lever op til sociale forventninger om fx kropsidealer, succes eller det perfekte liv. Sociale medier kan forstærke dette, fordi vi konstant sammenligner os med andres redigerede liv.
Konsekvenser af skam og selvbebrejdelse
Langvarig eller overdreven skam og selvbebrejdelse kan føre til alvorlige psykiske problemer:
- Depression og angst
- Perfektionisme og selvkritik
- Lavt selvværd og følelsen af at være værdiløs
- Social isolation af frygt for at blive afsløret eller afvist
- Selvdestruktiv adfærd, fx selvskade eller spiseforstyrrelser
- Problemer med at sætte grænser eller stå ved egne behov
Hvordan kan man arbejde med skam og selvbebrejdelse?
Det er muligt at bearbejde både skam og selvbebrejdelse, men det kræver ofte tålmodighed og støtte. Nogle af de vigtigste skridt inkluderer:
- Identificere og sætte ord på følelserne: Det første skridt er at anerkende, at man oplever skam eller selvbebrejdelse, og undersøge hvor de kommer fra.
- Adskille handling fra identitet: Lær at skelne mellem “jeg gjorde noget forkert” og “jeg er forkert som person”.
- Selvmedfølelse: Øv dig i at møde dig selv
- Bearbejde gamle oplevelser: Hvis skam eller selvbebrejdelse stammer fra traumer eller tidlige erfaringer, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp til at arbejde med dem.
- Øve grænsesætning og sund selvrespekt: Lær at sætte grænser for, hvornår du tager ansvar, og hvornår andre må tage ansvar for deres egne handlinger.
- Tale højt om det: Skam trives i stilhed – at dele sine følelser med nogen, man stoler på, kan mindske følelsen af at være alene og forkert.
Skam er en alvorlig følelse
Skam og selvbebrejdelse er svære, men naturlige følelser, som kan ramme alle. I små doser kan de være lærerige, men når de bliver altoverskyggende og vender sig mod ens egen identitet, kan de føre til alvorlige psykiske problemer.
Ved at arbejde med selvforståelse, selvmedfølelse og bearbejdning af gamle sår, er det muligt at slippe fri af skam og selvbebrejdelse og opbygge et sundere og mere kærligt forhold til sig selv.