Traumer

Traumer er psykologiske og fysiologiske reaktioner på hændelser, som har været overvældende, skræmmende eller livstruende – og som har sat sig i nervesystemet uden at være blevet fuldt bearbejdet. Et traume opstår, når vores indre kapacitet til at håndtere en situation overskrides, og kroppen og sindet derfor “fastfryser” i en overlevelsesreaktion.

Traumer er ikke kun et resultat af dramatiske hændelser som ulykker, overgreb eller krig. Også mere “almindelige” oplevelser – såsom mobning, pludseligt tab, følelsesmæssig forsømmelse eller at være vidne til andres lidelse – kan føre til traumer, hvis de ikke bliver mødt og forløst.

Hvad sker der i kroppen ved et traume?

Når vi står over for en trussel, aktiveres vores autonome nervesystem, som sætter os i stand til at kæmpe, flygte eller – hvis ingen af delene er mulige – fryse. Denne reaktion er en del af vores biologiske overlevelsessystem og sker uden bevidst kontrol.

Hvis truslen forsvinder, og kroppen får mulighed for at regulere sig selv igen, vil systemet ofte finde tilbage til balance. Men hvis oplevelsen er for voldsom eller bliver undertrykt, kan reaktionen blive “fastlåst” i kroppen. Det kan føre til en lang række symptomer, både fysiske, følelsesmæssige og mentale.

Symptomer på traumer

Traumer viser sig forskelligt fra person til person, men kan blandt andet give:

• Uro, rastløshed eller hyperårvågenhed

• Angst, panik eller pludselige flashbacks

• Søvnproblemer og mareridt

• Følelsesløshed, dissociation eller indre tomhed

• Lavt selvværd eller skam

• Overdreven kontrol, perfektionisme eller vrede

• Fysiske symptomer som spændinger, migræne eller maveproblemer

• Problemer med relationer og grænsesætning

Reaktionerne er ikke tegn på “svaghed”, men kroppens måde at forsøge at beskytte og overleve på.

Typer af traumer

Traumer kan overordnet opdeles i to kategorier:

Akutte traumer

Disse opstår som følge af enkeltstående, voldsomme hændelser – fx en bilulykke, en voldtægt eller en naturkatastrofe. Kroppen reagerer med chok og kan have svært ved at vende tilbage til ro og tryghed bagefter.

Komplekse traumer

Disse udvikles over tid gennem gentagne, belastende oplevelser – typisk i barndommen – som fx følelsesmæssig forsømmelse, ustabile omsorgspersoner eller konstant usikkerhed. Komplekse traumer påvirker ofte personlighedsudviklingen, nervesystemet og evnen til at være i sunde relationer.

Derudover taler man også om intergenerationelle traumer, som går i arv gennem opdragelse, familiestrukturer og epigenetik.

Hvordan behandles traumer?

Moderne traumeforståelse lægger vægt på, at traumer ikke kun kan bearbejdes gennem samtale, men også må adresseres kropsligt og neurologisk. Derfor benytter mange traumeterapeuter sig af metoder, der hjælper nervesystemet med at regulere sig og “gøre traumet færdigt”.

Nogle af de mest anvendte tilgange inkluderer:

• Somatic Experiencing (SE) – arbejder med kropslige fornemmelser og mikrobevægelser

• EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) – særlig effektiv ved PTSD

• Sensorimotorisk psykoterapi – integration af krop og sind

• Neuroaffektiv psykoterapi – arbejder med tilknytning og emotionel regulering

• Krops- og energiterapi – fx traumehealing, kranio-sakral terapi, EFT m.fl.

Fælles for mange moderne traumeterapier er, at man arbejder nænsomt, i et roligt tempo og uden at genopleve hele traumet.

Hvem har gavn af traumebehandling?

Traumebehandling er relevant for alle, der:

• Har oplevet overvældende begivenheder, som stadig påvirker dem

• Oplever uforklarlig angst, uro, vrede eller følelsesløshed

• Har været udsat for psykisk eller fysisk vold, overgreb eller ulykker

• Er vokset op i utrygge eller kaotiske familier

• Har vedvarende fysiske symptomer uden medicinsk forklaring

• Ønsker at arbejde med dybere årsager bag adfærdsmønstre og følelsesmæssige reaktioner

Det er aldrig “for sent” at bearbejde et traume – uanset hvor længe siden det er opstået.

At arbejde med traumer kræver tryghed

Traumearbejde kræver, at man føler sig tryg hos den behandler, man vælger. Relationens kvalitet er afgørende – og det er vigtigt, at behandlingen foregår med respekt, tålmodighed og tydelige rammer.

En god traumeterapeut arbejder i et tempo, der passer til klienten, og hjælper med at styrke ressourcer og selvregulering før og under arbejdet med de svære oplevelser.

Traumer skal tages seriøst

Et traume er ikke bare “noget, der skete” – men det, der sker inde i os som følge af en overvældende oplevelse. Traumer kan sætte dybe spor i både krop, sind og relationer, men heldigvis kan de også heles.

Gennem nænsomt og kropsligt funderet arbejde kan man bearbejde og forløse traumernes indflydelse, styrke sin indre tryghed og genvinde følelsen af livskraft og frihed.