Ortoreksi er en relativt ny betegnelse for en spiseforstyrrelse, hvor den syge er overoptaget af at spise sundt og “rent”. Selvom det at vælge sunde fødevarer i sig selv er positivt, bliver det ved ortoreksi til en tvangsmæssig adfærd, hvor behovet for at spise sundt ender med at styre hele livet.

Ortoreksi er endnu ikke en officiel diagnose i de internationale diagnoselister (ICD og DSM), men problemet anerkendes i stigende grad af både fagfolk og forskere som en reel og farlig spiseforstyrrelse.

I denne artikel gennemgår vi, hvad ortoreksi er, hvilke symptomer og årsager der ligger bag, hvordan lidelsen opdages, samt hvordan den behandles.

Hvad er ortoreksi?

Ortoreksi betyder direkte oversat “korrekt appetit”. Det dækker over en sygelig besættelse af at spise sundt, hvor personen ikke bare ønsker at leve sundt, men bliver styret af strikse regler om “rigtig” og “forkert” mad.

For personer med ortoreksi handler det ikke kun om at være slank eller tabe sig, som det gør ved anoreksi eller bulimi. I stedet er fokus rettet mod at opnå “renhed” eller perfektion gennem kosten. Dette kan føre til ekstreme diæter, udelukkelse af store fødevaregrupper og frygt for at spise noget, der opfattes som usundt eller “urent”.

Ortoreksi starter ofte som en harmløs interesse for sundhed, men kan udvikle sig til en besættelse, der påvirker både fysisk og mentalt helbred.

Symptomer på ortoreksi

Ortoreksi kan vise sig gennem en række adfærdsmæssige, psykiske og fysiske symptomer.

Adfærdsmæssige symptomer:

• Ekstrem optagethed af at planlægge og kontrollere måltider
• Strikse kostregler, hvor mange fødevarer udelukkes (fx sukker, gluten, mælk, fedt)
• Overdreven tid brugt på at undersøge ernæring og sundhed
• Social isolation for at undgå “usund” mad i sociale sammenhænge
• Overdreven tilberedning af maden for at sikre, at den lever op til egne sundhedskrav

Psykiske symptomer:

• Angst og skyldfølelse, hvis kostregler brydes
• Følelse af moralsk overlegenhed ved at følge de strenge regler
• Lavt selvværd, der er knyttet til evnen til at kontrollere maden
• Sort-hvid tænkning omkring mad – noget er enten helt sundt eller helt usundt

Fysiske symptomer:

• Undervægt eller næringsstofmangel som følge af de mange restriktioner
• Træthed, svimmelhed og nedsat immunforsvar
• Menstruationsforstyrrelser hos kvinder
• Fordøjelsesproblemer på grund af ensidig kost

Årsager til ortoreksi

Ortoreksi skyldes sjældent én enkelt faktor. I stedet udvikler lidelsen sig ofte som en kombination af flere påvirkninger:

Psykologiske faktorer:

• Perfektionisme og behov for kontrol
• Angst for sygdom eller kropslig forfald
• Lavt selvværd, hvor sund kost bliver en måde at skabe identitet og værdi på

Sociale faktorer:

• Sundhedsfikserede tendenser i samfundet og medierne
• Sociale medier med konstant eksponering for “clean eating” og ekstreme diæter
• Kulturelt pres om at leve sundt og optimere kroppen

Biologiske faktorer:

• Tidligere spiseforstyrrelse eller anden psykisk lidelse kan øge risikoen for ortoreksi

Hvordan diagnosticeres ortoreksi?

Da ortoreksi ikke officielt er anerkendt som en psykiatrisk diagnose, findes der ingen formel diagnosemanual. Diagnosen stilles ofte gennem en kombination af samtaler med sundhedsprofessionelle og observation af patientens adfærd.

Sundhedsprofessionelle vil typisk undersøge:

• Hvor meget tid og energi personen bruger på kost og sundhed
• Hvorvidt kosten begrænser sociale aktiviteter og livskvalitet
• Om der er psykisk belastning, fx angst eller skyldfølelse, knyttet til maden

I nogle tilfælde bruges spørgeskemaet ORTO-15, som er udviklet specifikt til at identificere tegn på ortoreksi.

Konsekvenser af ortoreksi

Selvom ønsket om at spise sundt kan synes harmløst, kan ortoreksi føre til alvorlige konsekvenser for både krop og psyke.

Fysiske konsekvenser:

• Underernæring og vitamin-/mineralmangel
• Forstyrret hormonbalance og fertilitetsproblemer
• Svækket immunforsvar
• Muskel- og knoglesvækkelse

Psykiske konsekvenser:

• Kronisk angst og stress relateret til mad
• Social isolation og ensomhed
• Depression og lav livskvalitet
• Obsessiv-kompulsiv adfærd omkring mad og sundhed

Behandling af ortoreksi

Behandling af ortoreksi kræver ofte en tværfaglig indsats, hvor både psykologer, diætister og læger arbejder sammen.

Psykoterapi:

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er ofte førstevalg. Her arbejdes der med at bryde de usunde tankemønstre og den ekstreme kontrol over kosten.
• Behandling kan også omfatte arbejdet med selvværd, angst og kropsbillede.

Ernæringsterapi:

• Diætisten hjælper med at genopbygge et balanceret forhold til mad og opbygge tryghed ved at spise bredt og varieret.
• Fokus er på at slippe sort-hvid-tænkning og skabe fleksibilitet omkring kosten.

Medicinsk behandling:

• I nogle tilfælde kan medicin mod angst eller depression være relevant som supplement.

Social rehabilitering:

• Det kan være nødvendigt at arbejde med gradvis tilbagevenden til sociale måltider og et mere afslappet forhold til mad i selskab med andre.

Forebyggelse af ortoreksi

Da ortoreksi ofte starter som et ønske om at leve sundt, er det vigtigt at fremme en sund balance mellem sundhed og livskvalitet. Dette kan gøres ved:

• At undgå moraliserende holdninger til mad – ingen mad er “forbudt”
• At fremhæve helhedsorienteret sundhed, hvor mental trivsel også tæller
• At lære børn og unge at forholde sig kritisk til sundhedsinfluencere og sociale medier
• At fokusere på glæde ved mad frem for regler og restriktioner

Livet efter ortoreksi

Med den rette behandling er det muligt at komme sig fra ortoreksi og genvinde et sundt og fleksibelt forhold til mad og sundhed. Mange oplever dog, at det er en proces, der tager tid, og hvor tilbagefald kan forekomme – især i perioder med stress eller følelsesmæssige belastninger.

Livet efter ortoreksi handler om at opbygge en ny forståelse af sundhed, hvor både fysisk, psykisk og social trivsel er vigtige faktorer. Det handler om at finde glæde ved mad og bevægelse uden at være styret af regler og frygt.

Ortoreksi er alvorligt

Ortoreksi er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor ønsket om sundhed udvikler sig til en besættelse, der begrænser livskvalitet og sundhed på sigt.

Selvom ortoreksi endnu ikke er en officiel diagnose, er der stigende opmærksomhed på problemet både i sundhedssystemet og blandt pårørende.

Med tidlig indsats, professionel hjælp og opbygning af et sundt forhold til mad og krop kan det lade sig gøre at komme fri af ortoreksi og leve et liv, hvor sundhed er balanceret og fleksibelt.