Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (MCT) er en forholdsvis ny form for psykoterapi, som især anvendes til behandling af angst, depression og stress. Terapiformen er udviklet af professor Adrian Wells i 1990’erne og bygger på forskningsbaserede metoder.
Metakognitiv terapi adskiller sig fra traditionelle terapiformer som kognitiv adfærdsterapi (KAT) ved, at den ikke arbejder med indholdet af vores tanker, men med måden, vi forholder os til vores tanker og bekymringer på.
I stedet for at analysere og ændre negative tanker, lærer man i metakognitiv terapi at ændre sin opmærksomhed og forhold til tanker, så de ikke længere styrer ens følelser og adfærd.
Hvad betyder “metakognition”?
Metakognition betyder “tanker om tanker”. Det handler om, hvordan vi tænker over vores egne tanker og den måde, vi forholder os til dem.
For eksempel:
- “Hvorfor tænker jeg sådan?”
- “Hvad betyder det, at jeg får disse tanker?”
- “Hvordan skal jeg håndtere disse bekymringer?”
I metakognitiv terapi undersøger man, hvordan man håndterer sine tanker, snarere end hvad tankerne handler om.
Hvordan fungerer metakognitiv terapi?
Mennesker med angst, depression eller stress kæmper ofte med overdreven grubleri og bekymring. De oplever, at tanker “kører i ring”, og at de ikke kan slippe dem igen.
Metakognitiv terapi lærer, at det ikke nødvendigvis er tankernes indhold, der skaber problemer, men snarere det, at man bruger for meget tid og energi på at tænke over dem.
MCT lærer dig at:
- Genkende, når du er fanget i grublerier og bekymringer.
- Lade tanker være uden at forsøge at kontrollere dem.
- Begrænse den tid, du bruger på at analysere og spekulere.
- Skabe afstand til tankerne og vende fokus mod det, du gerne vil bruge din opmærksomhed på.
Centrale begreber i metakognitiv terapi
Der er nogle vigtige begreber i MCT, som hjælper med at forstå, hvordan terapien virker:
-
Kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS)
Dette er den uhensigtsmæssige mentale aktivitet, hvor man bekymrer sig, grubler, overvåger sig selv og forsøger at kontrollere tanker. CAS er det, der fastholder angst og depression. -
Metakognitive antagelser
Disse er vores dybe overbevisninger om tanker, fx:
- “Jeg skal finde ud af, hvorfor jeg har disse tanker.”
- “Hvis jeg ikke bekymrer mig, går det galt.”
- “Jeg skal have kontrol over mine tanker.”
Disse overbevisninger kan fastholde os i at tænke for meget.
- Opmærksomhedstræning (ATT)
En øvelse, der bruges til at lære at styre sin opmærksomhed, så man bliver friere fra sine tanker og kan vælge, hvad man vil fokusere på.
Hvordan foregår metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi består typisk af mellem 6 og 12 samtaler. Terapien er meget struktureret og fokuserer hurtigt på at give konkrete redskaber til at arbejde med tanker og opmærksomhed.
Eksempel på et terapiforløb:
- Kortlægning af, hvordan grubleri og bekymringer fungerer hos den enkelte.
- Undersøgelse af hvilke metakognitive antagelser, personen har om sine tanker.
- Træning i at lægge tanker fra sig uden at engagere sig i dem.
- Øvelser i at lade tanker komme og gå uden at reagere (fx via opmærksomhedstræning).
- Lære at bruge opmærksomheden fleksibelt og styre, hvad man vil tænke på.
Terapien lægger vægt på, at det ikke er farligt at have tanker, og at man kan vælge, om man vil bruge tid på dem.
Hvilke lidelser kan metakognitiv terapi hjælpe med?
Metakognitiv terapi har vist gode resultater for en række psykiske udfordringer:
- Generaliseret angst (GAD)
- Depression
- Helbredsangst
- PTSD (Posttraumatisk stress)
- Social angst
- OCD (Obsessiv-kompulsiv lidelse)
- Stress og udbrændthed
Metakognitiv terapi fokuserer på de tanke- og opmærksomhedsmønstre, der findes på tværs af disse lidelser, frem for at fokusere på specifikke symptomer.
Eksempler på teknikker i metakognitiv terapi
-
At give sig selv lov til at tænke mindre
I stedet for at forsøge at tænke sig ud af problemet lærer man, at man ikke behøver engagere sig i alle tanker. -
Udskyde bekymringer
Hvis bekymringer opstår, kan man lære at sige til sig selv: “Det vil jeg tænke over senere.” Dette mindsker mængden af tid brugt på bekymringer. -
Opmærksomhedstræning (ATT)
Øvelse, hvor man bevidst flytter sin opmærksomhed mellem forskellige lyde, synsindtryk eller kropsfornemmelser for at lære at styre, hvor man lægger sit fokus. -
Eksperimenter med at lade tanker være
Man arbejder med bevidst at lade tanker komme og gå uden at gøre noget ved dem, og opdager, at tanker ikke er farlige.
Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra andre terapiformer?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) arbejder med at ændre negative tanker ved at udfordre dem og finde mere realistiske tanker.
Metakognitiv terapi forsøger ikke at ændre tankernes indhold, men at ændre måden, man forholder sig til tanker:
- I stedet for at spørge “Er det sandt, det jeg tænker?” spørger man “Er det hjælpsomt at bruge tid på at tænke dette nu?”
- I stedet for at finde alternative tanker, lærer man at lade tanker være og gå videre med sin dag.
Metakognitiv terapi fokuserer mere på tankens form og forholdet til tanken, frem for selve tankens indhold.
Fordele ved metakognitiv terapi
- Hurtig virkning, ofte på få sessioner.
- Lærer redskaber, der kan bruges resten af livet.
- Hjælper med at mindske grublerier og bekymringer.
- Mindre fokus på at “bearbejde” fortiden, mere fokus på nutiden og fremtiden.
- Giver større følelse af kontrol over sine tanker og følelser.
En moderne terapiform
Metakognitiv terapi er en effektiv og moderne terapiform, som fokuserer på at give mennesker frihed fra de tankemønstre, der fastholder angst, depression og stress. Ved at lære at ændre sit forhold til tanker, kan man opleve større ro, frihed og livskvalitet.
Hvis du vil vide mere, kan jeg også skrive konkrete øvelser fra metakognitiv terapi, som du kan afprøve i hverdagen. Sig endelig til!