Epilepsi

Epilepsi er en neurologisk sygdom, der påvirker hjernens elektriske aktivitet og forårsager gentagne epileptiske anfald. Disse anfald kan variere i sværhedsgrad og form – fra kortvarige fraværsanfald til voldsomme krampeanfald. Epilepsi kan ramme mennesker i alle aldre og har mange forskellige årsager.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad epilepsi er, hvordan sygdommen opstår, hvilke symptomer og anfaldstyper der findes, hvordan diagnosen stilles, og hvilke muligheder der er for behandling og livet med epilepsi.

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en kronisk lidelse, der skyldes forstyrrelser i hjernens elektriske signaler. Hos personer med epilepsi opstår der pludselige, unormale elektriske udladninger i hjernen, som kan føre til anfald.

For at få diagnosen epilepsi skal en person have oplevet mindst to uprovokerede anfald med mindst 24 timers mellemrum, eller have høj risiko for gentagne anfald på baggrund af en hjerneskade eller andre neurologiske forandringer.

Epilepsi er ikke én enkelt sygdom, men snarere en paraplybetegnelse, der dækker over mange forskellige former og årsager til anfald.

Årsager til epilepsi

Epilepsi kan skyldes en lang række faktorer, men i mange tilfælde finder man aldrig en specifik årsag. De mest almindelige årsager inkluderer:

Genetiske faktorer: Nogle former for epilepsi har en arvelig komponent, hvor bestemte gener øger risikoen for anfald.
Hjerneskader: Epilepsi kan opstå som følge af en skade på hjernen, fx efter en hjernerystelse, slagtilfælde, infektion eller iltmangel under fødslen.
Medfødte misdannelser: Hvis hjernen ikke er udviklet normalt under fosterlivet, kan det føre til epilepsi senere i livet.
Infektioner: Hjernehindebetændelse (meningitis), hjernebetændelse (encephalitis) eller parasitinfektioner kan beskadige hjernen og udløse epilepsi.
Svulster: Godartede eller ondartede tumorer i hjernen kan irritere hjernevævet og føre til anfald.
Stofskiftesygdomme: Visse sjældne stofskiftesygdomme kan påvirke hjernens funktion og føre til epilepsi.

I cirka halvdelen af tilfældene finder man ingen direkte årsag – det kaldes idiopatisk epilepsi.

Symptomer på epilepsi

Epilepsi viser sig gennem epileptiske anfald, men hvordan disse anfald ser ud, afhænger af hvilken type epilepsi og hvilken del af hjernen, der er påvirket.

Forskellige typer anfald

Epileptiske anfald opdeles generelt i to hovedkategorier:

Fokale anfald

Fokale anfald starter i en bestemt del af hjernen og kan påvirke både bevægelse, sanser og bevidsthed. De kan opdeles i:

Fokale anfald uden bevidsthedstab: Personen er ved fuld bevidsthed og oplever fx rykninger i en arm, ændret smag eller lugtesans, eller følelsesmæssige reaktioner som angst eller déjà vu.
Fokale anfald med bevidsthedstab: Personen kan virke fraværende og reagere mærkeligt, fx ved at lave automatiske bevægelser som at smaske eller pille ved tøjet.

Generaliserede anfald

Generaliserede anfald involverer hele hjernen fra starten og fører ofte til bevidsthedstab. De kan tage mange former:

Tonisk-kloniske anfald: Klassiske krampeanfald med stivhed, rykninger og bevidsthedstab.
Absencer: Kortvarige fraværsanfald, hvor personen stopper op og stirrer tomt ud i luften.
Myokloniske anfald: Pludselige ryk i musklerne, ofte i begge arme samtidig.
Atoniske anfald: Pludseligt tab af muskelspænding, så personen falder sammen.

Diagnostik af epilepsi

For at stille diagnosen epilepsi kræves en grundig udredning, som typisk inkluderer:

Sygehistorie: En detaljeret beskrivelse af anfaldene, hvad der skete før, under og efter, samt eventuelle udløsende faktorer.
Neurologisk undersøgelse: Lægen undersøger hjernens funktion og ser efter tegn på underliggende sygdomme.
EEG (Elektroencefalografi): Måler hjernens elektriske aktivitet og kan afsløre unormale mønstre, typiske for epilepsi.
Billeddiagnostik: CT- eller MR-scanning af hjernen kan afsløre strukturelle forandringer, fx skader eller tumorer.
Blodprøver: Kan udelukke andre årsager til anfald, fx stofskifteproblemer eller infektion.

Behandling af epilepsi

Målet med behandling er at forebygge anfald og give personen et så normalt liv som muligt.

Medicinsk behandling

Epilepsimedicin er førstevalg ved de fleste former for epilepsi. Medicinen stabiliserer de elektriske signaler i hjernen og kan ofte holde patienten anfaldsfri.
Der findes mange typer epilepsimedicin, og valget afhænger af anfaldstype, alder og eventuelle bivirkninger.

Kirurgisk behandling

Hvis medicin ikke virker, og anfaldene stammer fra en velafgrænset del af hjernen, kan kirurgi være en mulighed.
Ved operation fjerner man det væv, der udløser anfaldene.

Vagusnervestimulation

En lille stimulator opereres ind under huden og sender elektriske impulser til vagusnerven, som kan reducere anfald.

Kostbehandling

Ketogen diæt (meget fedt, meget lidt kulhydrat) kan være effektiv hos især børn med svær epilepsi.

Livet med epilepsi

Epilepsi kan påvirke mange aspekter af hverdagen:

Udløsere: Stress, søvnmangel, alkohol og blinkende lys kan trigge anfald hos nogle.
Kørekort: Der gælder særlige regler for kørekort ved epilepsi – man skal typisk være anfaldsfri i mindst et år.
Arbejde: De fleste med velbehandlet epilepsi kan passe et almindeligt job, men visse erhverv med høj sikkerhedsrisiko kan være udelukket.
Sociale forhold: Stigmatisering og misforståelser om epilepsi kan føre til sociale udfordringer. Åbenhed og oplysning er derfor vigtig.

Mange med epilepsi bliver anfaldsfri med den rette medicin. Cirka 70 % opnår anfaldsfrihed, mens andre må lære at leve med gentagne anfald. For nogle aftager epilepsien med alderen, mens andre har en livslang kronisk tilstand.

Med den rette behandling, opbakning og livsstilstilpasning kan langt de fleste med epilepsi dog leve et aktivt og tilfredsstillende liv -inden for alternativ behandling, har flere behandlingsmetoder vist sig at kunne bidrage positivt herunder f.eks. Zoneterapi

Epilepsi og alternativ behandling

Det er vigtigt at slå fast, at alternativ behandling ikke kan helbrede epilepsi eller erstatte medicinsk behandling. Epilepsi er en alvorlig neurologisk lidelse, hvor medicinsk behandling og tæt opfølgning hos specialister er afgørende for at forebygge anfald og beskytte hjernen.

Derimod kan alternativ behandling i nogle tilfælde støtte:

Stresshåndtering, da stress kan være en kendt trigger for anfald
Søvnkvalitet, som spiller en vigtig rolle i forhold til hjernens balance
Generel velvære og livskvalitet, så man får mere overskud i hverdagen
Kropsbevidsthed, så man bedre mærker tidlige tegn på overbelastning

Alternative behandlingsmetoder ved epilepsi

Kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi er en meget blid behandling, der arbejder med at afspænde bindevæv og nervesystem. Mange oplever behandlingen som:

Afslappende og beroligende
Styrkende for nervesystemets selvregulering
Stressdæmpende, hvilket indirekte kan være gavnligt ved epilepsi

Behandlingen kan dog ikke forhindre epileptiske anfald, men kan i bedste fald understøtte en mere afslappet krop og et mere balanceret nervesystem.

Akupunktur

Nogle vælger akupunktur som en metode til at:

Dæmpe stress og uro, som kan være epilepsi-triggere
Understøtte søvn og generel balance
Arbejde med kroppens energiflow, som ifølge traditionel kinesisk medicin kan være forstyrret ved neurologiske lidelser

Der er dog ikke videnskabelig dokumentation for, at akupunktur kan forebygge epileptiske anfald, så det bør udelukkende bruges som et supplement til den medicinske behandling.

Ernæring og anti-inflammatorisk kost

Kost spiller en vigtig rolle i forhold til hjernens sundhed. Særligt ketogen kost er kendt fra epilepsibehandling, især hos børn med svær behandlingsresistent epilepsi.

Andre vælger at arbejde med:

Anti-inflammatorisk kost, som kan støtte den generelle sundhed og reducere inflammation i kroppen.
Stabilt blodsukker, da blodsukkerudsving kan påvirke hjernens balance.
Omega-3-fedtsyrer, som understøtter hjernefunktion og kan have en anti-inflammatorisk effekt.
Magnesium og B-vitaminer, som understøtter nervesystemets funktion.

Det er dog vigtigt at få vejledning af en professionel ernæringsterapeut eller diætist, da drastiske kostændringer kan påvirke medicinens effekt.

Mindfulness og meditation

Stress er for mange en vigtig trigger for anfald. Derfor kan teknikker som:

Mindfulness
Vejrtrækningsøvelser
Blid yoga

have en positiv indirekte effekt ved at dæmpe stressniveauet og skabe en større følelse af kontrol og balance i hverdagen.

Zoneterapi

Zoneterapi kan understøtte kroppens afspænding og fordøjelse, hvilket kan have en positiv indirekte effekt på velvære og stressniveau.

Urtemedicin – med stor forsigtighed

Nogle urter kan have beroligende effekt på nervesystemet, fx:

Det er dog ekstremt vigtigt at være forsigtig med urter, hvis man har epilepsi, da nogle urter kan interagere med epilepsimedicin eller øge risikoen for anfald. Derfor bør urtemedicin kun anvendes efter rådgivning fra en professionel med indsigt i epilepsi og urtemedicin.

Kan alternativ behandling stå alene?

Nej, alternativ behandling kan aldrig erstatte medicinsk behandling af epilepsi. Epilepsi er en potentielt livstruende sygdom, hvor det er afgørende at få den rette medicin og regelmæssig opfølgning hos en neurolog.

Helhedsorienteret tilgang kan gavne livskvaliteten

Alternativ behandling kan dog spille en positiv rolle i en helhedsorienteret tilgang, hvor man arbejder med:

Stressreduktion
Søvnforbedring
Kost og livsstil
Psykisk trivsel og accept af sygdommen

Når alternativ behandling kombineres med den rette medicinske behandling, og med respekt for de neurologiske aspekter af epilepsi, kan det være med til at skabe en bedre hverdag og øget trivsel for den enkelte.