Nikotin

Nikotin er et naturligt forekommende, psykoaktivt stof, der primært findes i tobaksplanten. Stoffet virker stimulerende på centralnervesystemet og er kendt for sin stærke afhængighedsskabende effekt. Nikotin er hovedårsagen til, at mange rygere og brugere af nikotinprodukter har svært ved at stoppe, selv når de ønsker det.

Hvad er nikotin?

Nikotin er et alkaloid – en type kemisk forbindelse – som findes naturligt i planter fra natskyggefamilien, særligt i tobak (Nicotiana tabacum). Mindre mængder findes også i andre planter, som tomater, auberginer og kartofler, men i ubetydelige doser.

Kemisk set er nikotin et farveløst, olieagtigt stof, der let absorberes i kroppen. Når det optages, påvirker det hjernen og kroppens nervesystem, og det er netop denne virkning, der gør stoffet både vanedannende og medicinsk interessant.

Hvordan virker nikotin i kroppen?

Nikotin trænger hurtigt ind i blodbanen – især når det indåndes via røg eller damp – og når hjernen inden for få sekunder. Her binder det sig til nikotinreceptorer, som normalt aktiveres af neurotransmitteren acetylkolin. Når nikotin aktiverer disse receptorer, frigives forskellige signalstoffer i hjernen, især dopamin – som er forbundet med nydelse, motivation og belønning.

Denne hurtige og intense dopaminfrigivelse skaber en følelse af velvære, årvågenhed og nedsat stress, hvilket er grunden til, at mange føler sig “rolige” eller “skærpede” efter brug. Effekten aftager dog hurtigt, og kroppen begynder at længes efter ny tilførsel, hvilket fører til afhængighed.

Afhængighed og tolerance

Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Det betyder, at gentagen brug kan føre til fysisk og psykisk afhængighed. Mange oplever abstinenssymptomer ved ophør, såsom irritabilitet, rastløshed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og intens trang (craving).

Over tid kan brugeren udvikle tolerance, hvilket betyder, at kroppen vænner sig til stoffet og kræver større mængder for at opnå samme effekt. Dette forstærker afhængighedsspiralen og øger risikoen for vedvarende brug.

Anvendelsesformer

Nikotin indtages traditionelt gennem tobaksrygning (cigaretter, cigarer, piber), men findes også i en række andre produkter, såsom:

• Snus og tyggetobak

• E-cigaretter og vaping-produkter

• Nikotinplastre, tyggegummi, pastiller og næsespray (nikotinerstatning)

• Nikotinposer (tobaksfri snus)

Mens rygning medfører en lang række sundhedsskadelige følgevirkninger, skyldes de fleste af disse ikke nikotinen i sig selv, men de giftige stoffer, der dannes ved forbrænding af tobak. Derfor betragtes alternative leveringsformer som mindre skadelige, men ikke nødvendigvis risikofri.

Sundhedseffekter og risici

Nikotin i sig selv er ikke kræftfremkaldende, men det påvirker kroppen på flere måder:

• Øger puls og blodtryk

• Øger risiko for hjerte-kar-sygdomme

• Kan påvirke fosterudviklingen negativt ved graviditet

• Kan nedsætte insulinfølsomhed og øge risiko for type 2-diabetes

• Kan forringe hukommelse og opmærksomhed, særligt hos unge

Derudover er afhængighed i sig selv en væsentlig risikofaktor for langvarigt forbrug, hvilket øger eksponeringen for både nikotin og eventuelle ledsagestoffer i produktet.

Nikotin og unge

Brug af nikotin blandt unge er særligt bekymrende, da hjernen stadig er under udvikling. Forskning viser, at nikotin kan forstyrre udviklingen af præfrontale områder i hjernen, hvilket kan have konsekvenser for impulskontrol, følelsesregulering og kognitiv funktion.

Desuden øger tidlig nikotinbrug risikoen for afhængighed og senere brug af andre afhængighedsskabende stoffer.

Nikotin som medicin

På trods af sine sundhedsrisici har nikotin også været genstand for forskning i terapeutisk sammenhæng. Der er blandt andet undersøgt:

• Brug af nikotin som kognitiv stimulant ved Alzheimers og Parkinsons sygdom

• Effekter på opmærksomhed og koncentration ved ADHD

• Nikotins neurobeskyttende egenskaber

Disse anvendelser er dog stadig eksperimentelle, og der er ikke godkendt nikotinlægemidler til disse formål.

Nikotinerstatning og rygestop

Nikotinerstatningsprodukter bruges ofte som led i rygestopbehandling. Ved at tilføre nikotin uden de skadelige stoffer fra tobaksrøg kan man mindske abstinenser og gradvist nedtrappe afhængigheden.

Effektiv rygestopbehandling kombinerer typisk nikotinerstatning med rådgivning, vaneændring og eventuelt medicin som bupropion eller vareniclin, som virker på hjernens belønningssystem.