Dysmorfofobi (BDD)

dysmorfofobiDysmorfofobi, også kendt som Body Dysmorphic Disorder (BDD), er en psykisk lidelse, hvor en person bliver ekstremt optaget af én eller flere opfattede fejl ved sit udseende. Disse “fejl” er ofte små eller helt usynlige for andre, men for den ramte kan de føles voldsomme og stærkt hæmmende for livskvaliteten. Tilstanden er ofte forbundet med lavt selvværd, angst og sociale undgåelsesstrategier.

Hvad er dysmorfofobi?

Dysmorfofobi er kendetegnet ved en vedvarende og overdreven bekymring for dele af kroppen, som den ramte oplever som forkerte, grimme eller misdannede. Det kan være alt fra næsen, huden og håret til mere generelle forestillinger om, at man ser deform eller unormal ud. Personen kan bruge mange timer om dagen på at spejle sig, sammenligne sig med andre, eller forsøge at skjule det, de oplever som en fejl. Denne optagethed kan føre til undgåelse af sociale sammenhænge, lav livsglæde og i nogle tilfælde selvskade eller ønsker om kosmetiske indgreb.

Symptomer på dysmorfofobi

Symptomerne på BDD varierer, men de mest almindelige tegn er:

  • Overdreven bekymring over en eller flere kropsdele

  • Gentagen spejlkontrol eller komplet undgåelse af spejle

  • Sammenligning med andres udseende

  • Overdreven brug af makeup eller påklædning for at skjule opfattede fejl

  • Søgen efter beroligelse og bekræftelse fra andre

  • Undgåelse af fotos, sociale sammenkomster og offentlige rum

  • Tanker om eller faktisk gennemførelse af kosmetiske operationer uden tilfredsstillende resultat

Disse symptomer kan føre til isolation, stress og i svære tilfælde depression eller angstlidelser.

Årsager og risikofaktorer

Der findes ikke én enkelt årsag til dysmorfofobi. Tilstanden opstår oftest i samspillet mellem genetiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Nogle mulige risikofaktorer omfatter:

  • Arvelig sårbarhed for psykiske lidelser

  • Oplevelser med mobning eller kritik af udseende, især i barndommen

  • Perfektionistiske træk og lavt selvværd

  • Kulturelt pres og idealiserede skønhedsstandarder, især via sociale medier

Dysmorfofobi starter ofte i teenageårene, hvor selvopfattelse og kropsbillede udvikles, og hvor sociale sammenligninger fylder meget.

Behandling af dysmorfofobi

Behandling af BDD er vigtig for at bryde de negative tankemønstre og forbedre livskvaliteten. Følgende behandlingsformer har vist sig virksomme:

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Denne form for terapi hjælper med at identificere og udfordre de forvrængede tanker om kroppen. Samtidig arbejder man med at ændre de tvangsprægede vaner, såsom spejlkontrol og undgåelse.
Læs mere om Kognitiv adfærdsterapi her

Medicinsk behandling
I nogle tilfælde kan antidepressiv medicin, særligt SSRI-præparater, være effektivt til at dæmpe de tvangstanker og følelser, der knytter sig til lidelsen.
Læs mere om SSRI medicin her

Psykoedukation og støtte
At lære mere om lidelsen og at få støtte fra pårørende eller professionelle kan være afgørende for forståelsen og håndteringen af BDD.

En kombination af terapi og evt. medicin anbefales ofte for bedst effekt, særligt hvis symptomerne er svære eller langvarige.

At leve med BDD

Det kan være en stor udfordring at leve med dysmorfofobi, men med den rette behandling og støtte er det muligt at opnå betydelige forbedringer. Mange oplever, at de gradvist får et mere realistisk og venligt syn på deres udseende og slipper fri af det konstante mentale pres.

Det er vigtigt at være tålmodig i behandlingsforløbet og arbejde med at opbygge selvværd og nye strategier til at håndtere usikkerhed og selvkritik. Støttende omgivelser og en forstående terapeut kan gøre en stor forskel.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis tanker om udseendet fylder det meste af dagen, forårsager angst eller får én til at trække sig fra hverdagen, er det en god idé at søge professionel hjælp. Det kan være gennem egen læge, en psykolog eller psykiater. Jo tidligere man starter behandling, jo bedre er mulighederne for at forbedre sin livskvalitet.