ADD

hvad er ADDADD (Attention Deficit Disorder) er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker evnen til at opretholde opmærksomhed, organisere tanker og håndtere daglige opgaver. ADD er en variant af ADHD(Attention Deficit Hyperactivity Disorder), men uden den markante hyperaktivitet og impulsivitet, som ofte forbindes med ADHD.

I dag bruges betegnelsen ADHD – uopmærksom type i stedet for ADD i de officielle diagnosemanualer, men mange bruger stadig ADD for at beskrive tilstanden, hvor hovedproblemet er uopmærksomhed frem for hyperaktivitet.

Symptomer på ADD

Personer med ADD har ofte svært ved at fokusere og kan virke dagdrømmende eller fraværende. Typiske symptomer inkluderer:

  • Koncentrationsbesvær: Svært ved at holde fokus på opgaver, især hvis de ikke er spændende.
  • Glemsomhed: Mister ofte ting, glemmer aftaler og har svært ved at huske instruktioner.
  • Dårlig tidsfornemmelse: Kan have svært ved at planlægge og disponere tid korrekt.
  • Let afledelig: Bliver hurtigt distraheret af omgivelserne eller egne tanker.
  • Ubeslutsomhed og udsættelse: Har svært ved at træffe beslutninger og færdiggøre opgaver.
  • Problemer med organisering: Rod i hjemmet, skolen eller arbejdet er almindeligt.
  • Lav motivation: Svært ved at igangsætte opgaver, især hvis de kræver vedvarende indsats.

Forskellen mellem ADD og ADHD

Mens ADHD ofte forbindes med hyperaktivitet og impulsivitet, er ADD primært kendetegnet ved passivitet og distræthed. Mange med ADD bliver ofte overset i skolesystemet, fordi de ikke forstyrrer undervisningen på samme måde som børn med ADHD. De kan dog stadig opleve betydelige udfordringer med læring, struktur og selvdisciplin.

Årsager til ADD

Den præcise årsag til ADD er ikke fuldt forstået, men forskning peger på en kombination af genetiske, neurologiske og miljømæssige faktorer:

  • Genetik: ADD har en stærk arvelig komponent. Hvis en forælder har ADHD/ADD, er der øget risiko for, at barnet også har det.
  • Hjernefunktion: Studier viser, at personer med ADD har lavere aktivitet i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed og eksekutive funktioner (fx planlægning og organisering).
  • Miljøfaktorer: For tidlig fødsel, eksponering for toksiner eller komplikationer under graviditet kan øge risikoen.

Diagnose af ADD

Diagnosen stilles typisk af en psykolog eller psykiater gennem en grundig vurdering, der inkluderer:

  • Interviews og spørgeskemaer om opmærksomhed, koncentration og dagligdags udfordringer.
  • Observation af adfærd i skole, arbejde eller hjemmemiljø.
  • Eksklusion af andre årsager, såsom angst, depression eller læringsvanskeligheder.

ADD opdages ofte senere end ADHD, da symptomerne er mindre synlige og kan blive tolket som dagdrømmeri eller dovenskab.

Behandling af ADD

Der findes flere metoder til at håndtere ADD, afhængigt af graden af symptomer og individuelle behov.

Medicinsk behandling

  • Centralstimulerende medicin som methylphenidat (Ritalin, Concerta) eller amfetaminpræparater (Elvanse, Adderall) kan forbedre koncentration og opmærksomhed.
  • Ikke-stimulerende medicin som atomoxetin (Strattera) kan være en mulighed for dem, der ikke tåler stimulanser.

Kognitiv og adfærdsterapi

  • Kognitiv terapi: Hjælper med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og udvikle strategier til at håndtere daglige udfordringer.
  • Coaching og strukturtræning: Kan lære personer med ADD at organisere sig bedre og håndtere tidsstyring.

Livsstilsændringer

  • Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan forbedre koncentration og reducere stress.
  • Sund kost: En kost rig på omega-3-fedtsyrer, protein og komplekse kulhydrater kan støtte hjernens funktion.
  • Søvnoptimering: God søvnkvalitet hjælper med at mindske symptomerne.

Mennesker med ADD kan opleve betydelige udfordringer i skolen, på arbejdet og i sociale relationer, men med den rette støtte og behandling kan de udvikle effektive strategier til at håndtere deres opmærksomhedsproblemer. Mange med ADD er kreative, idérige og tænker anderledes, hvilket kan være en stor fordel i mange sammenhænge.