Test af psoriasis shampoo

Det er producenterne af cremer og shampooer naturligvis godt klar over og derfor forsøger en ret stor del af producenterne inden for helseprodukter at få vinklet deres produkter, så de også kan anvendes mod psoriasis.
Et par af de mest oplagte at afprøve er:
Tea tree oile shampooer
Saltshampoo
Kokosolie shampoo
og dem har jeg haft i brug nu over 3 måneder.
Vigtigt: Jeg har kun psoriasis på mine ben og i hovedbunden og er dermed mildt plaget.
Det kan derfor godt være produkterne jeg har testet vil kunne gavne en person med meget svær psoriasis.
Tea tree oil shampoo og psoriasis
Jeg valgte at købe en shampoo og en ekstra mindre dunk med noget ekstra godt til de udsatte områder.
Man må sige det har en særlig duft, den er lidt svært at blive klog på – Jeg kan egentlig godt lide den (som i en smule), men tror bestemt ikke kvinder kan holde den ud.
Duften er nu ikke så vigtig, hvis det virker.
Hos mig var der desværre ikke noget positivt at komme efter, ej heller når jeg brugte stiften med det særlige serum i.
Der var stadigvæk kløende pletter i hovedbunden.
Med andre ord efter daglig brug i over en måned, var der overhovedet ingen bedring – som i overhovedet.
Producenten angiver jeg ikke – Der er ingen grund til at hænge en specifik producent ud, men det er et velkendt mærke.
Saltshampoo virker det?
Folk har valfartet til saltsøer og opnået lindring af deres psoriasis i mange mange år.
Men betyder det så også at man kan tage en masse salt og proppe i en shampoo -og å den måde hjælpe mennesker der plages af psoriasis i hovedbunden?
Jeg købte 3 flasker saltshampoo fra en dansk producent og en saltcreme.
Det er blevet brug dagligt i – godt to måneder.
Desværre har resultaterne ladet vente på sig, der er ikke nogen positiv forbedring overhovedet.
Shampooen er helt fin og vasker også håret rent, men det ændrer ikke på kløe og pletter.
Jeg har forsøgt med at lade shampooen sidde i håret flere minutter for at se om det er tiden det skal virke, der er en faktor.
Det har heller ikke haft en effekt.
Cremen med salt gav heller ikke noget positivt resultat.
Shampoo med kokosolie + forsøg med ren kokosolie
Enormt mange steder på internettet kam man læse, at kokosolie er super godt i kombination med psoriasis.
Det er bakteriedræbende, blødgørende, fugtgivende, hurtigt optagende og alt muligt andet.
Her købte jeg en shampoo med kokosolie i og prøvede den over 3 uger.
Den var meget velduftende af kokos og det vare faktisk enormt lækkert, men der var bare ikke en forskel – jo jeg duftede bedre.
Var det så den forkerte shampoo med for lidt kokosolie i?
Tænker det ikke for da jeg købte en glas økologisk kokosfedt/olie og smurte det direkte ind i hovedbunden var der heller ikke en positiv forbedring.
Nuvel, det kunne tage kløen i mange timer, men der var ikke en positiv fremgang.
Er der overhovedet noget der virker?
Ikke noget fra en helsekostbutik, der finder du kun noget, der teoretisk kan have en lindrende effekt og ret ringe kontra prisen.
Skal det virke effektivt, er det hos din hudlæge du skal søge hjælpen og ikke hos det alternative.
Synes du det lyder sært – så tag en snak med en af dem, der har været laget af psoriasis hele livet og prøvet ALT.
