Springerknæ

Springerknæ, også kendt som patellar tendinopati eller patellasene-betændelse, er en overbelastningsskade i knæet. Skaden opstår i senen, der forbinder knæskallen (patella) med skinnebenet (tibia). Springerknæ ses især hos idrætsudøvere, der dyrker sport med mange hop, afsæt og landinger – deraf navnet springerknæ.

Ved springerknæ er senen blevet irriteret og svækket som følge af gentagne belastninger. Denne tilstand udvikler sig typisk gradvist og kan i værste fald blive kronisk, hvis den ikke behandles korrekt.

Hvem får springerknæ?

Springerknæ rammer oftest unge, aktive mennesker, især dem der dyrker sportsgrene som:

• Volleyball og basketball
• Håndbold
• Fodbold
• Atletik (fx længdespring og højdespring)
• Crossfit og andre højintense træningsformer

Tilstanden kan dog også opstå hos mennesker, der ikke dyrker sport, men som udsætter knæene for gentagne belastninger i forbindelse med arbejde eller fritidsaktiviteter.

Hvad sker der i knæet ved springerknæ?

Ved gentagne belastninger af patellasenen opstår der små mikroskader i senevævet. Disse mikroskader giver anledning til en lokal inflammatorisk proces, hvor kroppen forsøger at reparere vævet. Hvis belastningen fortsætter, får kroppen ikke tid til at hele, og senen bliver gradvist svækket.

Over tid kan der ske degenerative forandringer i senen, hvor det ellers stærke senevæv omdannes til svagere og mere uorganiseret væv. Det er denne proces, der fører til de karakteristiske symptomer ved springerknæ.

Symptomer på springerknæ

De mest typiske symptomer på springerknæ inkluderer:

• Smerter i den nederste del af knæskallen, hvor senen hæfter på skinnebenet
• Smerter, der forværres ved hop, løb, trapper og knæbøjninger
• Ømhed, når man trykker direkte på senen
• Stivhed i knæet, især efter hvile eller om morgenen
• Gradvis udvikling af smerter – først kun under aktivitet, senere også i hvile

I de tidlige stadier mærker man ofte smerterne efter aktivitet, men i takt med at skaden forværres, kan smerterne også opstå under og endda før aktiviteten.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen eller fysioterapeuten kan ofte stille diagnosen ud fra en samtale om symptomer og en fysisk undersøgelse af knæet. I nogle tilfælde kan ultralydsscanning eller MR-scanning bruges til at vise forandringer i senen og udelukke andre skader, som fx meniskskade eller bruskskade.

Behandling af springerknæ

Behandlingen af springerknæ kræver tålmodighed og systematisk genoptræning. Der findes ikke en hurtig løsning, og succes afhænger i høj grad af, at man får tilpasset belastningen korrekt.

Aflastning og belastningsstyring

Det første skridt er at reducere eller tilpasse de aktiviteter, der udløser smerterne. Det betyder ofte, at man skal:

• Skære ned på spring og eksplosive bevægelser
• Justere træningsmængde og intensitet
• Sørge for gode opvarmningsrutiner og afsluttende udstrækning

Øvelsesterapi og genoptræning

Specifikke øvelser er kernen i behandlingen af springerknæ. Fokus er på at styrke patellasenen og de omkringliggende muskler, særligt lårmusklen (quadriceps). En af de mest veldokumenterede metoder er:

• Ekscentrisk træning – øvelser, hvor senen belastes mens musklen arbejder under forlængelse, fx langsomme knæbøjninger på skrå bræt.

Det er vigtigt, at genoptræningen tilpasses individuelt, og at belastningen øges gradvist i takt med, at senen bliver stærkere.

Smertelindring

Undervejs i forløbet kan man bruge:

• Ispakninger for at dæmpe akutte smerter
• Smertestillende medicin som ibuprofen, dog kun i korte perioder
• Taping eller knæbind for midlertidig aflastning

Shockwave-behandling

Ved langvarige eller svære tilfælde kan shockwave-behandling være en mulighed. Shockwave bruger højfrekvente lydbølger til at stimulere blodgennemstrømning og heling i den skadede sene. Behandlingen har vist sig at være effektiv for nogle med kronisk springerknæ, særligt hvis den kombineres med målrettet genoptræning.

Kortisonindsprøjtning

Kortisonindsprøjtning kan lindre smerter på kort sigt, men frarådes generelt ved seneskader som springerknæ, da det kan svække senevævet yderligere og øge risikoen for brist.

Operation

I meget sjældne tilfælde, hvor al anden behandling har svigtet, kan operation overvejes. Her fjerner kirurgen det beskadigede senevæv og stimulerer heling i området. Operation er dog sidste udvej og ikke førstevalg ved springerknæ.

Alternativ behandling af springerknæ

Nogle vælger at supplere den traditionelle behandling med alternative metoder, enten for smertelindring eller som støtte til helingsprocessen.

Akupunktur

Akupunktur bruges ofte ved smertetilstande, og nogle oplever lindring af knæsmerter ved behandling med nåle i og omkring knæet.

Kraniosakral terapi og massage

Blide kropsbehandlinger som kraniosakral terapi eller dybdegående sportsmassage kan hjælpe med at løsne spændinger i de omkringliggende muskler, hvilket indirekte kan aflaste senen.

Zoneterapi

Nogle opsøger også zoneterapi, hvor behandleren arbejder med tryk på bestemte punkter under foden, der menes at påvirke knæ og ben.

Kosttilskud og naturmedicin

Kosttilskud som fiskeolie (omega-3), gurkemeje eller kollagen bliver også nogle gange anbefalet ved seneskader, men dokumentationen for deres effekt ved springerknæ er begrænset.

Forebyggelse af springerknæ

Springerknæ kan ofte forebygges med nogle enkle tiltag:

• Gradvis optrapning af træningsmængde
• Variation i træningen, så knæene ikke belastes ensidigt
• Styrketræning af lår- og hofteparti
• Gode sko med stødabsorbering
• Grundig opvarmning og udstrækning før og efter træning

Springerknæ er en almindelig overbelastningsskade, især blandt unge sportsudøvere og aktive voksne. Behandlingen består primært af tilpasset træning, hvor senen styrkes gradvist, samt aflastning af den provokerende aktivitet. I svære tilfælde kan shockwave eller andre behandlinger komme på tale.

Alternativ behandling kan have sin plads som supplement, men bør aldrig stå alene som behandling for springerknæ, da dokumentationen er begrænset, og systematisk genoptræning er det bedst dokumenterede redskab.