Mobiltelefon stråler – Er de farlige?

Mobilstråling farligMobiltelefoner er en uundgåelig del af vores hverdag, og det samme gælder den stråling, de udsender. Mange har gennem årene udtrykt bekymring for, om mobilstråling kan være sundhedsskadelig – især i forhold til kræft, fertilitet og mentale symptomer. Nyere forskning fra Tyskland, Kina, Holland og Sverige kaster lys over spørgsmålet.

Hvad ved vi i dag om mobilstråler?

Ingen dokumenteret sammenhæng med kræft

Større befolkningsstudier, som har fulgt mobilbrugere i op til 15 år, viser ingen øget risiko for hjernetumorer eller andre kræftformer. Selv ved hyppig brug over længere tid er der ikke fundet en sammenhæng, som tyder på en alvorlig helbredstrussel.

Klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende”

Den type stråling, mobiltelefoner udsender (radiofrekvent ikke-ioniserende stråling), er tidligere blevet klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende”. Det betyder dog ikke, at den er det, men at der er enkelte studier med svag evidens, som ikke helt kan udelukke en risiko.
Der er med andre ord voldsomt mange studier, der påviser = ingen negativ effekt.

Celle- og DNA-påvirkning er usikker

Nogle laboratorieforsøg har vist, at mobilstråling under særlige forhold kan påvirke celler og DNA, men disse resultater er ikke gentaget med samme effekt i nyere og mere kontrollerede undersøgelser. Der er derfor ikke konsensus om, hvorvidt disse effekter reelt sker i menneskekroppen.

Svage beviser for andre helbredsproblemer

Der er tidligere blevet fremsat teorier om, at mobilstråling kan føre til nedsat sædkvalitet, fosterpåvirkning, tinnitus eller neurologiske symptomer som hovedpine og søvnproblemer. Fælles for disse påstande er, at de typisk hviler på enkeltstudier og ikke har kunnet bekræftes i større videnskabelige undersøgelser. Altså studier, der ofte ikke er med ret mange borgere inkluderet og derfor ikke anvendelige.

Internationale sikkerhedsgrænser overholdes

Mobiltelefoner og mobilnetværk er designet til at ligge langt under de grænseværdier, der er fastsat af internationale sundhedsmyndigheder. Disse grænser er sat med stor sikkerhedsmargin og vurderes som tilstrækkelige til at beskytte mod sundhedsrisici.

5G-teknologi er ikke farligere

Der er ikke fundet beviser for, at 5G-netværk er mere sundhedsskadelige end tidligere mobilteknologier. 5G anvender højere frekvenser, men disse trænger ikke dybt ind i kroppen og vurderes ud fra gældende viden som ufarlige.

Faktisk er 5G strålerne svagere end 3G og 4G, så vi burde med 5G opleve færre påvirkninger af bestrålingen.

Elektromagnetisk overfølsomhed har ingen påvist fysisk årsag

Nogle mennesker rapporterer symptomer som hovedpine, træthed og ubehag i nærheden af mobiltelefoner eller trådløse netværk. Forskningen har dog ikke kunnet påvise en fysisk sammenhæng mellem eksponering og symptomer. Tilstanden vurderes som psykosomatisk.

Der er forsket ret grundigt inden for området og det eneste alle resultater viser er, at det er ren placebo effekt.
Få borgere får ideen, at de bliver syge af elektro-magnetiske felter omkring ledninger og elektroniske enheder.
De oplever fysisk ubehag i nærheden af ledninger og elektroniske enheder f.eks. en mobiltelefon.

I forsøg med enheder uden tilslutning, udviser borgerne samme reaktioner som ved eksponering overfor tilsluttede enheder og det er derfor konkluderet (i mange tests/forsøg) at der her er tale om en negativ placebo-effekt.

Med andre ord (0g lidt hårdt) det er noget de bilder sig ind – Der er ikke fundet sammenhæng mellem strøm, ledninger med strøm i, opladning af mobiltelefoner og fysiske påvirkninger.

Praktiske råd, hvis du er skeptisk

Selvom mobilstråling ikke er dokumenteret som farlig, kan man stadig tage simple forholdsregler, hvis man ønsker at være ekstra forsigtig:

  • Brug headset eller højttaler ved samtaler

  • Hold mobilen væk fra kroppen, fx i tasken i stedet for i lommen

  • Undgå lange samtaler med telefonen op mod hovedet

  • Begræns mobilbrug for børn og gravide

  • Brug flytilstand om natten, hvis mobilen ligger tæt på sengen

Opsummering

Mobilstråling er et emne, der fortsat vækker debat, men den samlede videnskabelige dokumentation viser, at der ikke er nogen klar eller påvist sundhedsrisiko ved normal mobilbrug. De internationale sikkerhedsgrænser vurderes at være tilstrækkelige, og der er ikke fundet beviser for, at mobilstråling forårsager kræft eller andre alvorlige sygdomme.

For dem, der stadig føler sig usikre, findes der enkle og effektive måder at begrænse eksponeringen på – men det er vigtigt at slå fast, at frygten for mobilstråling i dag primært er teoretisk og ikke dokumenteret som et reelt helbredsproblem.

Til de kritiske – tænk dig nu lige lidt om

Der vil altid være nogen, der er overbevist om at satan er en mobiltelefon og han gennem mobilmasterne forsøger at omvende alle til at være satanister.

Heldigvis er det ikke ret mange, men de er der -og de ser det som deres opgave at udbrede informationen, så de kam redde flest mulige mennesker.

Til dem kan jeg kun spørge ind til, hvorfor det netop er 5G der er Satan, når FM radio-bølgerne både dækker mere i Danmark og er langt mere gennemtrængende.

Med en frekvens under 100 MZ trænger radiobølgerne igennem ALT, selv når du kører til Aalborg under fjorden kan du modtage radio.

Hvorfor er det så lige at 5G er Satan?

Det er helt samme type teknologi der anvendes, det eneste anderledes er frekvensen som der sendes på.

Og til dem der var helt oppe i det røde felt omkring 5G – Var det simpelthen Bill Gates, der var i sving med at overtage hele verden da 5G blev udrullet i DK? hvordan går det så lige med det nu?

Okay så – Er der beviser?

Der er faktisk beviser for at stråling kan have en negativ effekt på omgivelserne.

Selv her i Danmark har en folkeskoleklasse vist, at en router, der udsender samme type signal fik karse til ikke at vokse i en radios på godt 90 cm omkring en router.

Hvad betyder det så?

Som udgangspunk betyder det, at du ikke skal sætte din router i din karse – eller andet du er ved at gro i huset.

Meget tæt på en router vil der med andre ord være en påvirkning af karse – men om der så også vil være en påvirkning af mennesket, ja det kræver jo så mere forskning.

Umiddelbart vil de fleste forskere nok  vejlede dig til ikke at have din router under sengen lige ved dit hoved, da bestrålingen måske teoretisk kan have en eller anden form for negativ indvirkning.