Hælspore

En hælspore er en lille, kalkholdig udvækst på hælbenet (calcaneus), som dannes ved hælens fæstepunkt for svangsenen (plantar fascia). Hælsporen i sig selv er faktisk sjældent direkte smertefuld – i stedet skyldes smerterne ofte en irritation eller overbelastning af svangsenen, hvilket kaldes plantar fasciitis. Mange bruger dog betegnelsen hælspore som en samlet betegnelse for smerter i hælen, selvom det teknisk set er to forskellige ting.

Hælspore og plantar fasciitis hænger tæt sammen, da de ofte optræder samtidig. Svangsenen er en tyk bindevævsstruktur, der løber under foden fra hælen til tæerne og hjælper med at støtte svangen. Ved overbelastning kan der opstå små skader og inflammation i senen, som på sigt kan føre til udviklingen af selve hælsporen.

Hvem får hælspore?

Hælspore er en meget almindelig tilstand, især blandt:

• Personer, der går eller står meget på hårde underlag
• Motionister og løbere, især hvis de løber meget på hårdt underlag
• Personer med overvægt, som belaster hælene ekstra
• Mennesker med en fodstilling, hvor svangen er enten meget høj eller meget lav (platfod eller hulfod)
• Personer, der bruger sko uden ordentlig stødabsorbering eller støtte

Hvad sker der i foden?

Når svangsenen gentagne gange bliver overbelastet eller udsat for små mikroskader, reagerer kroppen ved at forsøge at styrke fæstet på hælbenet. Det sker ved at aflejre kalk på stedet, og over tid kan det føre til dannelsen af en lille knogleudvækst – hælsporen.

Problemet er, at denne udvækst og den omkringliggende irritation kan føre til smerter og stivhed, især om morgenen eller efter hvile. Det er vigtigt at forstå, at det ikke altid er selve knogleudvæksten, der giver smerterne – ofte skyldes det selve inflammationen i svangsenen.

Symptomer på hælspore

Det typiske symptom på hælspore er:

• Smerter under hælen, især ved de første skridt om morgenen
• Smerter efter længere tids hvile (fx hvis man har siddet ned)
• Stikkende eller brændende fornemmelse i hælen
• Forværring af smerter ved gang, løb eller stående arbejde
• Smerten kan lette efter noget tid i bevægelse, men vende tilbage ved belastning

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan ofte stille diagnosen ud fra symptomer og en fysisk undersøgelse af foden. I nogle tilfælde kan man supplere med en røntgenundersøgelse, hvor selve hælsporen kan ses som en lille spids udvækst på hælbenet. Det er dog vigtigt at huske, at mange mennesker har hælsporer uden at have nogen symptomer – derfor er det den kliniske vurdering, der er vigtigst.

Behandlingsmuligheder for hælspore

Aflastning og belastningsjustering

Det første og vigtigste skridt er at reducere den belastning, der har ført til overbelastningen. Det kan ske ved at:

• Skifte til sko med god stødabsorbering og svangstøtte
• Undgå at gå barfodet på hårde gulve
• Begrænse aktiviteter, der belaster hælen – især løb og hop

Indlæg og sko

Mange oplever stor lindring ved at bruge individuelt tilpassede indlægssåler, som aflaster hælen og støtter svangen. Særlige hælindlæg med blødt materiale under hælen kan også reducere smerterne betydeligt.

Øvelsesterapi

Specifikke øvelser kan hjælpe med at styrke og smidiggøre svangsenen, hvilket kan mindske belastningen på hælen. Typiske øvelser inkluderer:

• Tåstræk, hvor man trækker tæerne bagover for at strække svangsenen
• Ekscentrisk træning af lægmusklerne, som kan reducere belastningen på senen
• Massage med en tennisbold eller frossen vandflaske under foden

Smertelindring

I den akutte fase kan man bruge:

• Ispakninger på hælen i 10-15 minutter ad gangen
• Smertestillende medicin (fx paracetamol eller ibuprofen)
• Let massage af svangen for at løsne spændinger

Shockwave-behandling

Shockwave-behandling bruges også ofte ved hælspore. Behandlingen består af kraftige lydbølger, som sendes ind i det smertefulde område for at stimulere heling og nedbryde forkalkninger. Studier viser, at shockwave kan have god effekt på langvarige hælsporesmerter.

Kortisonindsprøjtning

Ved meget svære smerter kan lægen give en kortisonindsprøjtning direkte i hælen. Dette kan give hurtig lindring, men effekten kan være midlertidig, og gentagne indsprøjtninger frarådes, da det kan svække vævet i området.

Operation

I meget sjældne tilfælde, hvor ingen anden behandling har hjulpet, kan operation være en mulighed. Her kan kirurgen fjerne selve hælsporen eller løsne svangsenen for at reducere spændingen.

Alternativ behandling af hælspore

Akupunktur

Nogle vælger at supplere med akupunktur, hvor nåle placeres omkring hælen for at stimulere blodgennemstrømningen og reducere smerteoplevelsen. Dokumentationen er begrænset, men nogle oplever smertelindring.

Zoneterapi

Zoneterapi, hvor behandleren arbejder med tryk på bestemte punkter under foden, bruges også af nogle med hælspore. Effekten er ikke dokumenteret, men kan give en følelse af afspænding.

Naturmedicin og kosttilskud

Nogle eksperimenterer med antiinflammatoriske kosttilskud som gurkemeje, ingefær eller omega-3, men der findes ingen solid dokumentation for, at det specifikt hjælper på hælspore.

Kraniosakral terapi og massage

Blid kropsbehandling kan hjælpe med at løsne spændinger i hele bevægeapparatet, hvilket indirekte kan mindske smerter og aflastning i foden.

Forebyggelse af hælspore

For at undgå at få hælspore – eller forebygge tilbagefald – kan man med fordel:

• Bruge gode sko med stødabsorbering og støtte
• Undgå pludselig stigning i træningsmængde
• Træne læg- og fodmusklerne regelmæssigt
• Være opmærksom på vægten, da overvægt øger belastningen på hælene

Hælspore er en meget almindelig, men ofte smertefuld tilstand, der skyldes overbelastning af svangsenen. Behandlingen fokuserer primært på aflastning, bedre fodtøj, øvelser og smertelindring. De fleste kan blive symptomfri med en kombination af disse tiltag, mens kun få har behov for mere invasive indgreb som shockwave eller kortison.

Selvom alternativ behandling kan være et fint supplement, bør den ikke stå alene som behandling af hælspore, da aflastning og aktiv genoptræning er det, der har den bedste dokumenterede effekt.