En diskusprolaps er en skade eller forandring i rygsøjlens bruskskiver (disci), som ligger mellem ryghvirvlerne. Rygsøjlen består af ryghvirvler (knogler) og mellem disse findes de såkaldte diskus. Disse bruskskiver fungerer som støddæmpere og giver ryggen fleksibilitet, så vi kan bøje os, dreje og bevæge os frit.

Hver diskus består af en ydre fibrøs ring (annulus fibrosus) og en blødere geléagtig kerne (nucleus pulposus) i midten. En diskusprolaps opstår, når der opstår en revne i den ydre ring, hvilket gør, at den bløde kerne kan trykkes ud gennem ringen. Når denne bløde kerne buler eller siver ud og trykker på rygmarven eller nerverødderne, kan det give smerter, føleforstyrrelser og nedsat funktion i de områder, som nerverne forsyner.

Hvor kan en diskusprolaps opstå?

Diskusprolaps kan forekomme i hele rygsøjlen, men de mest almindelige områder er:

• Lænderyggen (lumbal prolaps) – dette er langt den hyppigste type, da lænden bærer meget af kroppens vægt og er meget bevægelig.
• Nakke (cervikal prolaps) – sker også ofte, da nakken er meget mobil.
• Brystryggen (thorakal prolaps) – denne type er sjældnere, da brystryggen er mere stabil på grund af ribbenene.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne afhænger af placeringen af prolapsen og hvor meget den trykker på nerverne. Almindelige symptomer kan være:

I lænden:

• Lændesmerter.
• Iskiassmerter (strålende smerter ned i benet).
• Føleforstyrrelser (prikken, snurren, følelsesløshed) i ben eller fod.
• Nedsat muskelkraft i ben eller fod.
• Forværring ved host, nys eller pres (for eksempel ved toiletbesøg).

I nakken:

• Nakkesmerter.
• Strålende smerter ned i arm og hånd.
• Føleforstyrrelser i arm eller hånd.
• Nedsat styrke i arm eller hånd.

Årsager og risikofaktorer

En diskusprolaps kan opstå gradvist over tid eller som følge af en pludselig belastning. Faktorer, der øger risikoen, inkluderer:

• Alder (slitage og degenerative forandringer i diskus).
• Tunge løft med dårlig teknik.
• Gentagne ensidige belastninger.
• Inaktivitet og svag core-muskulatur.
• Overvægt.
• Rygning (påvirker diskus’ ernæring negativt).

Behandlingsmuligheder for diskusprolaps

1. Konservativ behandling (uden operation)

I langt de fleste tilfælde (80-90%) kan en diskusprolaps behandles uden operation. Behandlingen fokuserer på smertelindring og genoptræning:

Smertelindring

• Smertestillende medicin (Paracetamol, NSAID, evt. muskelafslappende medicin).
• Evt. kortvarigt stærkere medicin ved voldsomme smerter.
• Vejledning i gode arbejdsstillinger og korrekt bevægelse.

Fysioterapi og træning

• Individuelt tilpassede øvelser, der styrker ryggen og core-musklerne.
• Træning af fleksibilitet og holdning.
• McKenzie-øvelser er ofte brugt, især ved lændediskusprolaps.

Aktivitetstilpasning

• Undgå provokerende aktiviteter, men hold dig så aktiv som muligt.
• Langvarig sengeleje frarådes – bevægelse og gradvis genoptræning er vigtig.

2. Operation

Hvis symptomerne ikke bedres efter 6-12 uger med konservativ behandling, eller hvis der opstår alvorlige symptomer som:

• Kraftige, vedvarende nervesmerter.
• Udpræget muskelsvaghed.
• Cauda equina-syndrom (alvorlig tilstand med problemer med blære, tarm og føleforstyrrelser i underlivet).

Så kan operation blive nødvendig. Der findes flere typer operationer, fx:

• Diskektomi – fjernelse af den del af diskus, der trykker på nerven.
• Mikrokirurgisk diskusoperation – mindre invasiv operation med mikroskop.
• Endoskopisk kirurgi – operation gennem et tyndt rør med kamera.

Alternativ behandling af diskusprolaps

Mange søger alternativ behandling som supplement eller i de tilfælde, hvor de ønsker at undgå medicin eller operation. Effekt og dokumentation varierer meget, men her er nogle af de mest anvendte metoder:

Akupunktur

• Akupunktur bruges til smertelindring og afspænding. Nogle oplever god effekt, men der er begrænset videnskabelig dokumentation.

Kiropraktik

• Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at løsne spændinger og forbedre bevægelighed i rygsøjlen. Dog skal man være forsigtig ved en aktiv diskusprolaps, da manipulation kan forværre tilstanden, især hvis nerven er i klemme.

Osteopati

• Osteopater arbejder med blide mobiliseringsteknikker og kan hjælpe med at optimere kroppens balance og funktion. Fokus kan være på hele kroppen og ikke kun det område, hvor prolapsen sidder.

Zoneterapi

• Zoneterapi kan anvendes til generel smertelindring og afslapning, men der findes ingen solid dokumentation for effekt ved diskusprolaps.

Kropsbehandling og massage

• Blid massage kan hjælpe med at løsne muskelspændinger, der opstår som følge af smerter og nedsat bevægelighed.

CBD-olie

• Nogle bruger CBD-olie mod kroniske smerter, herunder diskusprolaps-relaterede smerter. Forskningen er endnu ikke entydig, men der er en voksende interesse på området.

Vigtigt at huske

Alternativ behandling bør aldrig stå alene ved svære eller alvorlige symptomer. Det er altid vigtigt at få stillet en korrekt diagnose hos en læge og få en individuel vurdering af, hvad der er den bedste behandling for netop din situation.