Chalkoner

chalkonerChalkoner er en mindre kendt, men bioaktiv undergruppe af flavonoider. De adskiller sig kemisk fra andre flavonoider ved at have en åben kædestruktur i stedet for den klassiske, lukkede ringstruktur, som kendetegner de fleste flavonoider. Det giver chalkoner nogle særlige egenskaber, både kemisk og biologisk.

Chalkoner findes naturligt i flere planter, særligt i urter, rødder og visse frugter. I planter fungerer de som forsvarsstoffer mod svampe, bakterier og UV-stråling – og i menneskekroppen har de vist lovende effekter som antioxidanter, antiinflammatoriske og potentielt anticancer-midler.

Chalkoners rolle i kroppen

Chalkoner er bioaktive stoffer, der interagerer med en række biologiske systemer i kroppen. De fungerer som kraftige antioxidanter, som kan reducere celleskader forårsaget af frie radikaler. Derudover kan de hæmme inflammatoriske signalveje, understøtte afgiftning og påvirke enzymer, som er involveret i kræftudvikling og stofskifte.

Nogle chalkoner har også vist evne til at hæmme bakteriel vækst, hvilket gør dem interessante i forhold til naturlig infektionbekæmpelse.

De mest kendte chalkoner

Der er identificeret adskillige typer chalkoner, og flere er blevet undersøgt for deres sundhedsmæssige potentiale. Blandt de mest kendte er:

  • Xanthohumol – Findes i humle (bruges bl.a. i ølbrygning). Har vist antioxidante, hormonregulerende og antitumoreffekter.

  • Isoliquiritigenin – Forekommer i lakridsrod. Har østrogenlignende aktivitet og anvendes i traditionel urtemedicin mod inflammatoriske tilstande.

  • Butein – Udvundet fra visse tropiske træer og planter. Har dokumenteret antiinflammatorisk og antimikrobiel effekt.

  • Cardamonin – Fundet i krydderier som kardemomme. Har antioxidante og kræftforebyggende egenskaber i celleforsøg.

Chalkoner i kosten

Chalkoner forekommer naturligt i en række planter og fødevarer, herunder:

  • Humle: Den primære kilde til xanthohumol – findes i små mængder i øl (især ufiltreret og ubehandlet) Læs om Humle her

  • Lakridsrod: Anvendes i både urtemedicin og fødevarer

  • Krydderier: Kardemomme, kanel og visse arter af ingefærplanter

  • Æbler og tomater: Indeholder små mængder chalkoner i skrællen

Indholdet af chalkoner i kosten er dog typisk lavt, og nogle forskere undersøger derfor muligheden for kosttilskud baseret på udtræk fra chalkonrige planter.

Sundhedsmæssige fordele

Chalkoner er blevet studeret i laboratorier og dyreforsøg med henblik på følgende sundhedsmæssige effekter:

  • Antiinflammatorisk effekt: Kan hæmme centrale signalveje (som NF-kB), der spiller en rolle i kronisk inflammation

  • Antioxidant aktivitet: Beskytter celler mod oxidativ stress og kan bidrage til at forhindre cellemutationen

  • Kræftforebyggelse: Visse chalkoner hæmmer celledeling og fremmer apoptose (celledød) i kræftceller

  • Antimikrobiel virkning: Nogle chalkoner har vist effekt mod bakterier, svampe og vira

  • Hormonel balance: Chalkoner med østrogenlignende aktivitet, såsom isoliquiritigenin, undersøges for deres rolle i overgangsalder og hormonrelaterede sygdomme

Optagelse og biotilgængelighed

Biotilgængeligheden af chalkoner er begrænset, og kroppen nedbryder dem hurtigt, hvilket kan reducere deres systemiske effekt. Forskning fokuserer derfor på at finde måder at øge deres stabilitet og optagelse, bl.a. gennem formuleringer med fedtstoffer, fermentering eller nanoteknologi.

Fermenterede fødevarer, fedtopløselige forbindelser og et velfungerende tarmsystem ser ud til at øge optagelsen og den biologiske effekt.