Alterntiv behandling bruges mere og mere

Trends 2025 alternativ behandlingEn ny undersøgelse viser, at næsten hver fjerde voksne dansker har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år. Det svarer til omkring 1,2 millioner mennesker.

De mest populære behandlingsformer blandt danskerne er massage og kropsterapi, som 18 % har gjort brug af. Dernæst kommer akupunktur, som 5,2 % har prøvet, og zoneterapi, som 3,2 % har modtaget.

Mænd og kvinder – Ikke samme behandlinger

Der er en tydelig forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder alternativ behandling. Kvinder er de hyppigste brugere, hvor næsten hver tredje kvinde (30 %) har modtaget en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. Hos mændene er det tilsvarende tal 18 %.

Aldersmæssigt er det især personer i alderen 35 til 54 år, der søger alternative behandlingsformer. Denne aldersgruppe har den højeste andel af brugere.

Ser man på udviklingen over tid, har andelen af danskere, der bruger alternativ behandling, svinget. I perioden fra 2010 til 2017 var der en stigende tendens, men herefter er tallet faldet fra 28 % i 2017 til 24 % i 2021. Det fald vurderes at være forårsaget af corona-pandemien, der medførte restriktioner og nedlukninger, som gjorde det vanskeligere at opsøge behandlinger.

Undersøgelsen peger samlet set på, at alternativ behandling fortsat spiller en væsentlig rolle i danskernes sundhedsvaner, men at pandemien midlertidigt har bremset væksten i brugen.