Akupunktur er ikke kun nåle

AkupunkturAkupunkturteknikkerne har deres oprindelse flere hundrede år tilbage i kinesisk historie og praktiseres i dag på niveau med vestens lægeklinikker.

I Kina kan du få behandling hos din læge med akupunktur, og det er en del af deres behandlingstilbud – altså helt på niveau med vores praktiserende læger i Danmark.

Akupunktur uden nåle

Ja, det lyder måske lidt fjollet, men akupunktur er ikke kun behandling af meridianer med nåle; det er også behandling med massage, kopping og infrarød varme m.m.

Traditionel kinesisk massage

Det opleves som en meget let berøring, hvor der ikke masseres hårdt i dybden. Her er det let stimulering af organerne og ikke voldsom hård massage, som man f.eks. kan opleve ved thaimassage.

Formålet er kun at stimulere organerne i kroppen og ikke at presse væske og blod ud af dem.

Mange bliver skuffede over måden, massagen udføres på, men når man kender formålet, er det noget helt andet.

Varme stråler (IR-varme)

De infrarøde stråler er populære, fordi de er meget ”gennemtrængende”; de når med andre ord hele vejen ind gennem hele kroppen og skelettet og varmer hele vejen igennem.

Typisk vil du opleve, at din akupunktør bruger IR-varmen i kombination med akupunkturnåle, så du får varmen, mens nålene virker.

Det er slet ikke en tosset kombination, og den virker ofte ekstra godt.

Varmen virker måske ikke i sig selv synderligt, men i kombination med akupunkturen og det, at du som klient ligger stille, ja, så vil varmen i sig selv være fantastisk – om den så bidrager positivt bagefter, er jo så noget helt andet. Læs mere om IR varme her.

Øreakupunktur med vulkansk aske

Er du flittig akupunkturklient, har du måske også oplevet, at din akupunktør anbefaler øreakupunktur med vulkansk aske (NADA-øreakupunktur er med nåle).

Her er det dig selv, der hver dag og flere gange per dag skal trykke på punkterne med vulkansk aske på dit øre, så du påvirker punkterne flere gange per dag.

Asken er ikke vigtig i sig selv; det kunne være en lille sten. Det vigtige er, at punkterne på dit øre bliver stimuleret flere gange per dag.

Kopping

Du får glaskupler på ryggen, der bliver varmebehandlet et kort millisekund, før de sættes på din ryg, så de suger sig fast.

Undertrykket gør, at blodet i musklerne trækkes ud, og det skulle kunne give bedre restitution og fjerne inflammation i musklerne.

Meget forenklet kan man sige, det renser musklerne i ryggen ved at trække blodet ud, så nyt blod kommer til. Læs mere om kopping her.

Kinesisk medicin

Hos en akupunktør vil du ofte opleve, at du får kinesisk medicin tilbudt som et supplement til akupunkturen.

Det kan være, du f.eks. har inflammation i øret og får tilbudt antiinflammatoriske dråber fra kirsebærudtræk.

Her er det naturligvis vigtigt at være skeptisk og se på, om vestens medicin er mere effektiv – antibiotika vil virke bedre end noget hjemmelavet kirsebærekstrakt. Så husk at se på det holistisk.